IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888
— 39 —
fessor G. F Ursin og Lektor J . Wilkens. I September afgav det en omstændelig Beretning, der dog ikke førte til noget praktisk Resultat, og i Overensstemmelse med den udtalte Repræsentantskabet, at Foreningen ikke kunde gjore Andet end indirekte virke for en Haandværksskoles Op rettelse ; dens Pengemidler vare saa indskrænkede, at den umuligt kunde gjore noget direkte Skridt. Herved skuffedes sikkert ikke faa Forhaabninger, og efterhaanden som Tiden gik, kom der flere saadanne til. Foreningen var absolut heldig med de Erklæringer, den af gav over industrielle Gjenstande — de forste saadanne, som forelagdes den, vare nogle af Opsynsmanden ved Holmens Dampmaskine C. Holmgreen konstruerede Blæsebælge — Erklæringerne udarbejdedes med Omhu, men i andre, storre og betydeligere Sager stansede Foreningen ofte i teoretiske Udtalelser uden at udrette Noget. I December 1838 med delte Professor C. N. David, at nogle Kapitalister muligvis vilde være villige til at anlægge et storre Dampetablissement for fra det at udleje Dampkraft, hvorfor han ønskede en Udtalelse om Sagen fra Foreningen, men den af et Udvalg afgivne Betænkning var langtfra opmuntrende, og da Rente kammeret i Februar 1839 æskede Foreningens Erklæring om Varelotteriers Gavnlighed og Hensigtsmæssighed, frem kom der en lang, af Orla Lehmann forfattet Betænkning, der, skjondt den indrommede Lempelser af Hensigtsmæssigheds Hensyn, principielt slog fast, at Varelotterier ikke kunde anses som gavnlige for Industrien. Den forste umiddelbare, glade Hengivelse i enigt Arbejde for Industriens Fremme var ved at svinde, forskjellige modsatte Anskuelser kom oftere til at staa skarpt imod hinanden uden at blive medierede af en
Made with FlippingBook