IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 159 — Det blev imidlertid ikke Bing, der kom til at staa som Industriforeningens Formand under Udstillingen. Denne dyg­ tige og ivrige Mands Helbredstilstand var ikke saa> stærk, at han troede at kunne overtage de med et Udstillingsaar for­ bundne Besværligheder, han fratraadte derfor sin Formands- stilling i April 1871, og trods en indtrængende Opfordring om at vedblive holdt han fast ved sin Beslutning. Herefter var Christensen den, der var nærmest til at blive Foreningens Formand, ti han var Udstillingssagens absolute Bærer. Han blev da ogsaa valgt, men da han klogt saa, at de Stemmendes personlige Sympati ikke fulgte med deres Stemmer, undslog han sig for at modtage Valget, og Fabrikejer Anker Heegaard blev Foreningens Formand. Under ham konsti­ tueredes Udstillingskomiteen den 24. Juni 1871 med Kon- sejlspræsidenten Lensgreve L . Holstein-Holstemborg som Præsident og med Kjøbenhavns Overpræsident Kammerherre E. Emil Rosenorn som Vicepræsident, og han gjennemførte sejerrigt, at Foreningen i Marts 1872 solgte sin Ejendom til Landmandsbanken for 110,000 Rd. for at skaffe de 40,000 Rd., Foreningen som ovenfor anført skulde udrede til Udstil­ lingsbygningens Aktieselskab. Det var Konsekvensen, der her blev draget, af hvad Bing havde sagt i 1869; Foreningen maatte vove Alt for at gjennemføre Udstillingssagen, men Udfaldet beskjæmmede ikke det store Haab. Udstillingen, der aabnedes den 13. Juni 1872, gav et Overskud af noget over 150,000 Kr., der udelt tilfaldt Industriforeningen. Det var mange Aars Anstrengelser, som herved kronedes med Held, og vidste man ikke bedre, kunde man tro, at det var Industriforeningens gamle og i mange Aar faste

Made with