IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 97 —

Forening, der skulde gjore Haandværkssvendene »oplyste, gode og kristeligsindede«, og hans Bestræbelser førte til et Møde den n Oktober 1847, paa hvilket Haandvcerker- dannelsesforeningen blev stiftet. Efter et Referat i Berlingske Tidende fremkaldtes der paa dette Møde en livlig Debat derved, at »et tilstedeværende Medlem af Industriforeningen« udtalte, at den nye Forening efter hans Skjon var over­ flødig; hvad man tilsigtede, kunde naas gjennem Industri­ foreningen. Hvad dette Medlem forfægtede, vakte efter Refe­ ratet dog kun Forsamlingens »Mishag«. Hciandværkerdannelses- foreningen blev stiftet, og saaledes som den hurtigt udviklede sig, kunde den ganske sikkert ikke have været remplaceret af Industriforeningen. Navnlig efter Kristian V IU ’s snart paafølgende Død blev den væsentlig en politisk Forening, i hvilken en Del unge, lige fra Paris hjemkomne Haandværkere (Urmager J. P. Voltelen, Bogtrykker Sally B . Salomon , Skrædermester J. R. Lund, Bøssemager G. Christensen o. s. v.) arbejdede sammen med en Række »frisindede« Literater ( J. P . Griine, Fr. Dreier, H. V. Kaalund, M. Goldschmidt. o. s. v.). Under de givne Forhold kunde det synes voveligt for Industriforeningen at forsøge de vedtagne Sondagsmøder for unge Haandværkere, og det saa meget mere som Etatsraad Rawert strax trak sig tilbage. Hvad han havde ønsket, var en vedvarende Anstalt, der aabnede sine Lokaler hver Aften til Belæring, og ikke blot nogle spredte Sondagsmøder. Det nedsatte Udvalg (II. I I Kayser, Formand; J. B . Dalhoff, J. Hellmann og J. A . Schwartz) tog imidlertid trøstigt fat. Den 27. Oktober 1847 udstedte det sin Indbydelse, og den fandt en saadan Tilslutning, at Udvalget efter de vedtagne 7