IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 95 —

for Oje. Det var for ham en vigtig Sag, at den blev ud­ viklet saa kraftigt, at den kunde komme til at høste det storst mulige Udbytte af en saadan Union, og derfor havde han allerede i 1846 formaaet Industriforeningen til hos Stænderforsamlingen i Roskilde og Viborg at andrage om, at de hos Kongen vilde petitionere om en almindelig Revision af den danske Næringslovgivning. Han ønskede, at Fabrik- driften frit maatte kunne udvikle sig uden at besværes af Lavene, men samtidig var han dog ikke blind for, at stor Fabrikindustri i mere end en Henseende kunde være lidet ønskelig for »den hele sociale Udvikling«. Han udtalte sig ikke for nogen djeblikkelig Indførelse af almindelig Nærings­ frihed og overfor den egentlige Haandværksdrift holdt han »i det Mindste for det Forste« paa Bevarelsen af Duelig­ hedsprøver. Rothe stod fint iagttagende overfor Tidens Begiven­ heder, og dette har sikkert medvirket til, at Industriforeningen som saadan ikke tog Del i de Bevægelser, der efter Kristian VIII’s i Januar 1848 indtrufne Død saa mægtigt greb ind i vort Samfunds Udvikling. Almuevennen ved jo nok at fortælle, at »Medlemmer af Industriforeningen« den 22. Januar deltog i det Tog, som i Universitetsgaarden bragte Professorerne Clausen og Schouw en begejstret Hyldest for deres Skrift Ved Tronskiftet; men det var kun »Medlemmer« af Industriforeningen, der her optraadte, og ikke denne selv. Den fremskudte Stilling, som H. P . Fre­ deriksen indtog i Martsdagene, vedkom heller ikke For­ eningen som saadan. Den holdt sig tilbage, men derfor maa man ikke tro, at den førte en mat Skyggetilværelse. Livet pulserede i den som ingensinde for. Medlemsantallet