HypotekKobenhavn_1895-1920

89

lunde konstant Talforhold gennemført mellem 1ste og 2den Prioriteterne, vilde man ganske vist blive skuffet. Hvis Hypotekforeningens Udlaansomraade ikke var saa- ledes begrænset, at Direktionen altid kunde vide sig i Stand til at gennemføre den fornødne Individualisering af Panterne, dersom den i sin Bevillingsvirksomhed skulde lade sig lede af andet end sit Skøn over, hvilken Totalbehæftelse Pantet kunde hære, ganske uden Hensyn til om 1ste Prioriteten var stor eller lille, saa vilde For­ eningens Ledelse være umulig. XX. Medens denne Sag ikke havde forvoldt nogen Svæk- Konflikt kelse af den gensidige Tillid eller Afbrydelse af det frede- troikomiteen lige Samarbejde mellem Kontrolkomiteen og Direktionen, direktionen var en et Par Aar efter opstaaet Konflikt nær ved at fremkalde en Krise. I 1903 tilskrev Kontrolkomiteens Formand, Overretsprokurator J. L. Lassen, Direktionen, at et Pant, i hvilket der søgtes Laan af Foreningen, fore­ kom ham meget farligt og ikke egnet til Belaaning. Da Direktionen ikke delte denne Synsmaade og Formanden fastholdt sin, anmodede denne om, at Sagen maatte fore­ lægges i et Møde af Kontrolkomiteen, en Anmodning Direktionen ikke mente at kunne afslaa. Dette Møde, den 23. Juni, afsluttedes med, at Komiteen vedtog føl­ gende Dagsorden: »Kontrolkomiteen holder det ikke for ønskeligt, at der af Foreningen ydes noget Laan i be­ meldte Ejendom«. Fra Direktionens Side afgaves ingen Erklæring, hvilket skyldtes to Grunde. For det første Haabet om, at det ved Forhandlinger underhaanden skulde lykkes at bevæge Komiteens Medlemmer til at opgive deres, som Eftertiden tilfulde har godtgjort det,