HypotekKobenhavn_1895-1920
22 halvaarlig Ydelse svarende til Laanets Rentefod med el 1 Forhold til Panlesikkerhcdens Beskaffenhed bestemt T illæ g ....................som vedkommende Laans ordinære Bidrag til Reservefondet«. Paa dette Punkt er Kreditfor eningernes Forbillede, der for alle Laan indenfor samme Gruppe (Afdeling eller Serie) fastsætter en i en fælles % af Hovedstolen udtrykt ensartet Ydelse, forladt og aabnet Adgang lil at variere Reservefondsbidragene efter forskellige Grader af Pantesikkerhed. Det samme gælder Indskudets Beregning, omend Udtrykkene i §16 (»mindst 2 °l o«) er mindre bestemte. Direktør Hein, den anførte Bestemmelses Ophavsmand, har i et i 1893 udgivet lille Skrift »Kollektive Laan«, gjort Rede for, at Udlaaiisinstituter af Kreditforeninger nes Type ligeoverfor Obligationsejerne efter deres Væsen er Kapitalforsikringsanstalter, og at Risikopræmierne ud redes af Medlemmerne, d. v. s. Laantagerne, i Form af Indskud og Bidrag til Reservefondene. Disse Betragtninger er indlysende rigtige. Men naar Forfatteren 1. c. pag. 39 synes al gaa ud fra som en Selvfølge, at Risikopræmien i Udlaansinstitutet burde variere efter Pantesikkerheden, som den f. Eks. i Brand- forsikringskontrakter varierer efter de forsikrede Gen standes Brandfarlighed, saa er en saadan Slutning næppe tilstedelig. Rigtigt er det naturligvis, at Udlaaneren saa- velsom Forsikreren maa udjævne al Risikoforskel mel lem henholdsvis Laanene og de forsikrede Genstande, men Hein synes al overse eller dog ikke lægge tilbørlig Vægt paa, at denne Udjævning i Udlaansinstitutet fore tages gennem Laaneudmaalingen, del vælger og begræn ser selv sin Risiko i hvert Tilfælde, medens Forsikrings- anstalten, der normalt maa overtage hele Risikoen, f. Eks. overfor cl Stenhus og et Træhus af samme Værdi,
Made with FlippingBook