HypotekKobenhavn_1895-1920

8 lig forbedres, var det klart, at Foreningen maatte sygne hen og aldrig vilde kunne naa nogen Betydning. Dette var saa meget mere føleligt, som disse Vanskeligheder ikke var de eneste, Foreningen i hin Periode maatte kæmpe med. Den fremherskende Stemning mod den nye Virk­ somhed var Uvilje og Mistillid. Forudseelig og forudset var Modviljen i de paa Foreningens vordende Omraade ind­ flydelsesrige Kredse, der havde beskæftiget sig med den ind­ bringende og ret farefri Forretning at anbringe private Ka­ pitaler i københavnske 2den Prioriteter. Af større Betyd­ ning var den udbredte Tvivl om, at Foreningens Program lod sig gennemføre, om Soliditeten af de af den udstedte Obligationer. Man gik ud fra, at Foreningen umuligt kunde undgaa betydelige Tab og troede, at det solidariske Ansvar — der i Foreningen benævnedes det kollektive Ansvar, da Ansvaret netop har til Særkende, at det ind­ tales pro rata — vilde skræmme alle solide Debitorer og gode Panter bort. At den af saadanne Betænkeligheder og Ængstelser følgende Tilbageholdenhed kun var et Be­ gyndelses- og Overgangsfænomen, der paa ganske tilsva­ rende Maade havde gjort sig gældende overfor de be­ gyndende Kreditforeninger, og at det vilde blive virk­ ningsløst, efterhaanden som Foreningen udfoldede sig, betragtedes vel som givet, men meget alvorligt var det, at en meget betydelig Utryghedsfølelse overfor Forenin­ gen ogsaa havde gjort sig gældende indenfor Lovgiv­ ningsmagten, hvis Støtte Foreningen, som ovenfor an­ tydet, umuligt i Længden kunde undvære. Efter adskillige tidligere frugtesløse Henvendelser fra Direktør Heins Side indgav Direktionen den 3. August 1895 et Andragende om Ret for Foreningen til at ud­ stede stempelfri Ihændehaverobligationer. Det syntes na­ turligt at indgive dette Andragende til Indenrigsministe