HypotekKobenhavn_1895-1920
94
forventede Resultater af en Udvikling, der endnu var i sin Vorden. En saadan Spekulation kan være fuldstændig sund og naturlig og betinge en Værdi i Handel og Van del, der overstiger Produktionsomkostningerne. For Kø beren bestemmes Værdien ved en Afvejelse af de gode og de slette Chancer mod hinanden. Chancerne for, at Udviklingen udebliver eller ikke svarer til Forventning erne, er for Køberen et Minus, som de er det for Laan giveren, men medens dette Minus i Reglen for Køberen langt vil opvejes af de gode Chancers Plus, der lover ham el glimrende Udbytte og en betydelig senere Over pris, eksisterer dette de gode Chancers Plus aldeles ikke for Laangiveren. Denne faar, hvor højt i Værdi Ejen dommen end stiger, aldrig mere end sine udlagte Penge tilbage, men staar, naar de daarlige Chancer bliver vir kelige, overfor Overtagelse og Tab. Medens Foreningens Stilling til Ejendomme af den antydede Beskaffenhed, saalænge Efterspørgsel efter Beboelses- og Forretnings lokaler langtfra kunde holde Skridt med Udbuddet, var særdeles forbeholden, nærede man i Kredse, der med Bekymring iagttog den betydelige Overproduktion af faste Ejendomme, en ganske anden Opfattelse af Hypo tekforeningens Forhold til de farlige og abnorme T il stande. Man kunde læse bekymrede Avisartikler, der ikke vidste deres levende Raad for, hvorledes Hypotekfor eningen igen skulde komme til de mange Penge, den formodedes at have begravet bag de nypudsede Facader og blanke Ruder i lange, nyanlagte Gader i Byens Pe riferi. Det var samtidigt ret almindeligt at tillægge Kredit- og Hypotekforeningerne en betydelig Del af Ansvaret for de uheldige Tilstandes Opstaaen og Vedvaren. Det var jo saa ligetil, syntes man, at beklippe Laanene eller helt at nægte dem i usunde Foretagender. Omvendt har
Made with FlippingBook