HygieiniskeUndersøgelser

16

var ganske ukjendelig for ubevæbnet Øje. Det gjaldt saavel Vegetationen p aa selve P odestedet som den, der havde udb red t sig til de omgivende P a rtie r af Kartoffel­ skiven. For den tyfoide Vegetations Vedkommende udgjør dette Forbold et konstant og typisk Væxtfænomen, der holder sig gjennem alle følgende Omdyrkninger, og det Samme var Tilfældet med den tyfoidlignende Vegetation, jeg i et tidligere Arbejde h a r beskrevet. Anderledes derimod hvad angaar den her fundne Stavvegetation. Fænom enet var her af ren t forbigaaende Beskaffenhed. Det kunde svinde i anden Omdyrkning og holdt sig ingensinde ud over tredie Omdyrkning. Vegetationen blev da makroskopisk allerede 48 T imer efter Udsæden, og dens makroskopiske K jendetegn vare da ganske de samme som dem, i vi den foregaaende Generation først kunde faa Øje paa 4—5 Døgn senere. L i g h e d e n m e d d e n t y f o i d e V e g e t a t i o n f r e m ­ k a l d t e s a l t s a a a l e n e ved en f o r s i n k e t O p t r æ d e n a f d e m a k r o s k o p i s k e V æ x t f æ n o m e n e r . Hvad vi havde for os var kun en f o r b i g a a e n d e Æ n d r i n g i den p a a g j æ l d e n d e O r g a n i s m e s m a k r o s k o p i s k e V æ x t f o r m p a a K a r t o f l e r . Som m an vil se, var Forholdet vidt forskjelligt fra det, m an af og til h ar Ledighed til at iagttage hos Organismer med vel karakteriserede og ¡øvrigt konstante Væxtformer, hvor disses makroskopiske F rem træ den undtagelsesvis frembyder sinaa Nuancer p aa en og samme Næringsbund. Afvigelserne finde i saa Tilfælde ganske naturligt deres Forklaring i de sm aa Forskjelligheder, der saa let indfinde sig i Sammensæ tningen af vore Næringsvædsker, selv om de tilberedes nok saa omhyggeligt. Anderledes her. Skjøndt Kartoffelskiver sikkert ikke altid afgive fuldstændigt ens­ artede Ernæringsbetingelser, indfandt den stæ rkt ændrede Væxtform sig regelmæssigt kun i Begyndelsesgenerationen og svandt ligesaa regelmæssigt i de følgende Genera­ tioner paa a l l e Kartoffelskiver. Æ ndringen i Væxtform en p e g e d e s a a l e d e s b e s t e m t h e n p a a , a t d e r v a r f o r e g a a e t en F o r a n d r i n g i B e s k a f f e n h e d e n a f d e Ki m, d e r f a n d t e s i d e n f ø r s t e U d s æ d . Den stæ rkt forsinkede Optræden af el saa frem trædende og typisk Væxtfænomen syntes nødvendigvis at m aatte forudsæ tte en Svækkelse i Kimenes Spiredygtighed, og denne kan da kun være e r h v e r v e t u n d e r d e r e s O p h o l d i V a n d e t . Dette bekræftes nu fremdeles ved Følgende. I intet af vore talrige Kultur­ forsøg optraadte den ændrede Væxtform, medm indre der v ar foretaget U d s æ d a f s p o r e h o l d i g t M a t e r i a l e . Det var im idlertid ingenlunde altid , at sporebol dig Udsæd gav den ejendommelige Vegetation. Det er tidligere gjentagne Gange frem­ hævet, at der i Kulturerne foregik en livlig Sporedannelse ved Stuetem peratur. P a a Kartofler indfandt den sig regelmæssigt og overordentligt stærkt flere Døgn efter Udsæden, sam tidigt med eller kort forud for det T idspunkt, da Vegetationen blev makroskopisk. Ogsaa i Stikkulturerne viste den sig, omend m indre regelmæssigt og stæ rkt, og undtagelsesvis blev den iagttaget, i Massekulturernes Kolonier, n a a r disse vare beliggende i eller i Nærheden af Overfladen. Udsæd af sligt sporeholdigt Ma­ teriale gav nu ingensinde Vegetation med ændret makroskopisk Væxtform. Denne indfandt sig kun, n aa r det sporeholdige Materiale, der benyttedes til Udsæd blev taget fra selve V andet, altsaa n a a r S p o r e d a n n e l s e n v a r f o r e g a a e t u n d e r P a a v i r k n i n g a f L e g e m s t e m p e r a t u r . Yderiigere Bekræfte]se paa denne For­ bindelse mellem Varmens indvirkning og Æ ndringen af Væxtformen vil man kunne