HygieiniskeUndersøgelser

R esu ltat. Skulde det omvendt vise sig, at Vegetationen kunde bringes til Udvikling i K ulturerne alene derved, a t der forud for Udsæden blev tilveiebragt en Æ ndring i selve Vandets Samm ensæ tning og Ernæ ringsvilkaar, saa vilde et sa ad an t R esultat formentlig kun kunne forklares p aa to Maader. Enten have Kimene i Virkeligheden ogsaa i vore nys om talte Forsøg dannet Kolonier, men i saa yderst ringe Antal, at de stedse ere bievne oversete. Eller de slette E rnæ ringsvilkaar have fremkaldt en Forand ring i Kimenes Spiredygtighed, som den nævnte Æ ndring i Forsøgene har væ ret istand til a t hæve. • Vi gjenoptoge herefter den bakteriologiske Undersøgelse. For a t t i l v e j e ­ b r i n g e e n F o r b e d r i n g a f d e s l e t t e E r n æ r i n g s v i l k a a r i V a n d e t , blev der simpelthen t i l s a t P e p t o n - K j ø d v a n d paa følgende Maade. Reagentsglas, hvis Bund var dækket af en Kubikcentimeter Næringsgelatine, bleve paafyldte med 20 Kubikcentimeter B røndvand og strax henstillede i Varmekassen med 37°. Alt Dagen efter var Vandet hvidligt blakket, efter 3 Døgn iagttoges en livlig graalig Overflade­ vegetation sam t et hvidt fnokket Bundfald, der i de følgende Døgn tiltog kjendeligt. Efter s e x D ø g n s H e n s t a n d v e d L e g e m s t e m p e r a t u r fandtes ved Mikroskopet e n o v e r o r d e n t l i g l i v l i g V e g e t a t i o n . Foruden en Del lvokker og lange traad ed e Bakterier sam t talrige tynde og slanke Stavformer indeholdt Vandet nu tillige en betydelig Mængde korte, tykke, buttede S t a v e . Disse vare tildels opsvulmede ved Enderne, adskillige vare s p o r e h o l d i g e , men tillige fandtes en Mylr af f r i S p o r e r . I Udsæden herfra lykkedes det endnu ikke at paavise nogen sporedannende Stavform med den ejendommelige Kartoffelvegetation. F ø rst efter a t det blandede Vand havde h e n s t a a e t 14 D ø g n v e d 3 7 ° , lod en saadan sig med Lethed isolere. Dens Kolonier udviklede sig meget langsom t i Massekulturer, bleve først synlige ved Loupe p aa 5te Døgn. Den bekjendte K a r t o f f e l - S t a v v e g e t a t i o n kunde i d e f ø r s t e f i r e D ø g n k u n o p d a g e s v e d M i k r o s k o p e t , paa 5te Døgn blev den makroskopisk, idet der spredt over hele Skivens Flade iagttoges talrige, tæ tsiddende, netop synlige hvide Frem staaenheder, som om den var bleven bestrøet med det fineste Meel. P a a 6te Døgn bleve de hvide P unk ter lidt større, om trent som de tidligere beskrevne vorte- formede Frem staaenheder, medens Farven dog holdt sig helt hvid. — Alt paa 4de Døgn, altsaa forinden Vegetationen endnu var bleven makroskopisk, vare de korte, tykke, buttede Stave sporeholdige. løvrigt iagttoges ingen anden Forskjel fra den tilsvarende Stavvegetation i det ikke rensede B røndvand end den, at Stikkulturen ikke viste den samme Tilbøielighed til at danne en navleformet Indtrækning af Overfladen. Istedenfor denne kom der p aa Overfladen udenom Rosetten helt ud til Glassets Væg­ en meget tynd, graahvid, floragtig Belægning, hvorhos Gelatinen først efter et P a r Maaneders Forløb viste Tegn til Hensmeltning. Skjøndt en saadan Afvigelse fra den tidligere fundne makroskopiske Væxt- form vel neppe kunde give Anledning til a t næ re Tvivl om, a t vi havde den samme Stavvegetation for os, m aatte Forholdet dog opfordre til yderligere Prøvelse. Opmærk­ somheden m aatte da i saa Henseende navnlig henvendes p aa den Omstændighed, a t Vandet efter H enstand ved Legem stemperatur ikke, som i de tidligere Forsøg, havde væ ret opvarmet til 50°, forinden der toges Udsæd derfra. Vi fortsatte altsaa F o r­ søgene saaledes, a t vi, e f t e r a t h a v e o p v a r m e t d e t b l a n d e d e V a n d t i l 3 7 ° ,