HygieiniskeUndersøgelser

10

dens Bund. Nedenunder den blæ reagtige Indtrækning udviklede sig derefter i Gela­ tinens Masse en svag skyet, nedad konvex og sk arp t begrændset Farvning, der som en Halvkugle, i Rosettens Udstrækning, om sluttede 4—5 Mm. af Podestikket under Rosetten. Efter om trent en Maaneds Forløb begyndte der da en langsom Hensm elt­ ning af Gelatinen i denne skyede Vegetation, p a a hvilken R osetterne da holdt sig svømmende. — Ogsaa p aa a n d e n M a a d e kunde m an g o d t g j ø r e I d e n t i t e t e n a f d e n S t a v v e g e t a t i o n , der fandtes p a a K a r t o f l e r n e og i M a s s e k u l t u r e n s Kolonier. Blev nemlig en af disse udgnedet lige paa Midten af en Kartoffelskive, fremkom der her en Vegetation, der i alt Væsentligt lignede den, vi fik ved direkte Udsæd af Vandet: 50 T im er efter Udsæden fandtes paa det æ rtestore Podested og indtil 1 Centimeter udenom dette en livlig m ikroskopisk Vegetation — en R enkultur af korte, tykke, bu ttede Stave — ; makroskopisk bemæ rkedes intet A ndet end en meget svag hvidlig, hindeagtig Fugtighed p aa selve Podestedet, kun synlig ved sk raat paafaldende Lys. A llerede paa dette T idspunkt kunde enkelte af Stavene være spore- holdige eller vakuoledannede. F ø rst efter fulde 3 Døgns Forløb blev Vegetationen tydelig for blotte Øine som en hvidlig mat, hindeagtig Udbredning med lidt ujevn, v a ttre t Overflade og stjerneagtigt ud straalende Forlængelser ud over største Delen af Skivens Flade. Mikroskopet viste vedblivende samme Stavvegetation ogsaa p aa de fuldstændigt frie. P a rtie r mellem og udenom Udstraalingerne. Fænom enerne holdt sig ganske u forandret i de følgende 2 Døgn. B r ø n d v a n d e t i n d e h o l d t a l t s a a K i m a f en s p o r e d a n n e n d e S t a v ­ f o r m . Den udviklede sig p aa Bekostning af alle de konkurrerende O rganismer i selve Vandet, n a a r dette blev ud sat en passende T id for Legemsvarme, hvorhos der sam tidigt op traad te en meget livlig Sporedannelse. Under den efterfølgende forøgede Varmepaavirkning, der definitivt m aa antages at have berøvet do konkurrerende O rganismer Livet, bevarede den sporedannende Stavform sin Spiredygtighed. Den saaledes isolerede Stavvegetation kunde omdyrkes baade i Gelatine og p a a Kartofler. Begge Steder foregik Udviklingen — ved S tuetem peratur — forholdsvis langsom t og p aa eiendommelig Maade. Høist p a a f a l d e n d e var det, at d e n n e S t a v f o r m netop skulde være i B e­ s i d d e l s e a f e t V e g e t a t i o n s m æ r k e , der hidtil h a r v æ r e t a n s e t f o r e i e n - d o m m e l i g t f o r d e n t y f o i d e V e g e t a t i o n . Overensstemmelsen mellem begge Form er brydes jo end ikke derved, at Kartoffelvegetationen efter flere Døgns Forløb blev makroskopisk kjendelig. Det Samme gjælder, som jeg andensteds h a r fremhævet, ogsaa for den tyfoide Form. T rods dette, turde A d s k i l l e l s e n m e l l e m d e t o S t a v v e g e t a t i o n e r i k k e v æ r e v a n s k e l i g . Naar den tyfoide Kartoffelvegetation henimod den første Uges Slutning bliver makroskopisk, antager den en brunlig diffus Farve, medens den her beskrevne h a r en hvidgraa p lettet Farve og ujevn, ligesom v a ttre t eller vorteformet, opflosset Overflade. Sam tidigt viser denne i Modsætning til den tyfoide Vegetation — allerede ved S tuetem peratur — en overordentlig livlig Sporedannelse. Ogsaa Stikkulturerne ere kjendeligt forskjellige. Den ejendommelige navleagtige indtrækning af Gelatinens Overflade h ar jeg ingensinde set ved den tyfoide Stikkultur, og omend den endelige H ensm eltning af Gelatinen foregik meget langsom t i de her beskrevne Kulturer, saa udeblev den dog ikke selv ved lav S tue