HygieiniskeUndersøgelser

8

Denne Frem gangsm aade m ente jeg nu ogsaa at burde forsøge lier. Man vilde jo i hvert Fald ad denne Vei kunne vente Oplysning om, hvorvidt den fore­ liggende saprofytiske Vegetation m aatte indeholde Organismer, der vare resistente mod Varmepaavirkning, eventuelt kunde danne Sporer under disse Betingelser. En R e a g e n ts g la s -M a s s e k u ltu r , — fremstillet ved direkte Udsæd fra Brønd- vandet., og hvis øverste Trediedel efter 10 Døgns Forløb var hensmelt et med grøn Farve og ilde Lugt fra tre overfladiske Kolonier, medens de nederste to T rediedele endnu vare faste med talrige Kolonier spredte i Massen, — b l e v h e n s a t 6 D ø g n v e d 3 7 ° og derefter e t D ø g n v e d 4 5 ° — 5 0° . Den smeltede, stæ rkt grønne Gelatine blev hu rtig t affarvet, ganske lys hvidgul og noget uklar. P a a Overfladen langs Glassets R and dannedes en svag hvidlig Hinde, og der kom hurtigt et svagt hvidligt Buudfald, der neppe forøgedes meget i Ugens Løb. E f t e r V a r m e b e h a n d ­ l i n g e n fandtes i den s t æ r k t b l a n d e d e V e g e t a t i o n fornemmeligen forskjellige Stav- og T raadform er. S p o r e d a n n e l s e k u n d e i k k e o p d a g e s . Omdyrkninger fra den saaledes behandlede Kultur lærte, at saagodtsom alle de paagjæ ldende O rga­ nismer havde m i s t e t d e r e s S p i r e d y g t i g h e d . Efter Udsæd p aa Kartofler holdt Skiverne sig fuldstændigt friske uden Spor til Vegetation. Og kun i et enkelt Masse­ kultur kom der i Slutningen, af 2den Uge en eneste lille, rund, hvid, i Midten svagt brunlig Koloni til Udvikling. Dens Udseende mindede noget om en tyfoid Koloni. Mikroskopet viste imidlertid, at den bestod af en R enkultur af Mikrokokker. A t der ved denne Behandling ikke kom nogen sporedannende og varm e- taalende- Stavform til Udvikling, berettigede naturligvis ikke til den Slutning, at en saadan ikke var tilstede i Kulturen eller i Brøndvandet. Det var da ogsaa paatænkt at gjentage Forsøget med andre Kulturer og med Æ ndring af Varmebehandlingen. Forinden fik vi im idlertid ad anden Vei Oplysninger, der lovede os et hurtigere Svar. Sam tidigt med hin Massekultur fra B røndvandet blev der nemlig hensat en P r ø v e a f s e l v e B r ø n d v a n d e t i steriliseret, vattillukket. Reagentsglas i V a r m e ­ k a s s e n , h v o r d e n i s a m m e T i d b l e v u n d e r k a s t e t s a m m e B e h a n d l i n g . Allerede efter et Døgns Forløb var Vandet bleven stæ rkt blakket og havde afsat et rigeligt brunligt Bundfald P a a Overfladen var der langs Glassets R and en lignende hvidlig, svag Hinde som i Massekulturerne, men den blev efterhaanden noget stæ rkere end i denne. Efter Ugens Forløb fandtes i Vandet en m e g e t l i v l i g V e g e t a t i o n , bestaaende af meget forskjellige Stavformer, fortrinsvis længere og slanke Baciller med iblandede sparsomm e korte og tykke buttede S t a v e med afrundede Ender. Adskillige havde tydeligt e n d e s t i l l e d e S p o r e r . Tillige fandtes en M y l r a f f r i S p o r e r . Vandet havde saaledes i og for sig afgivet alle nødvendige Betingelser for en videre Udvikling af talrige Stavformer, særligt da ogsaa for Udviklingen af en sporedannende Stavform, der slet ikke havde røbet sin Tilstedeværelse i den kunstige Næringsvædske. At Sporerne havde bevaret deres Spiredygtighed m aatte anses for høist sandsynligt. Spørgsm aalet var egentlig kun, om Varmepaavirkningen — ligesom i mine tidligere G rundvandsforsøg — havde væ ret tilstrækkelige til at ødelægge alle de konkurrerende Organismers Spiredygtighed eller hæmme den saavidt, at Isolationen var sikkret eller dog lettet. Der foretoges altsaa U d s æ d f r a d e t o p v a r m e d e V a n d i smeltet Gelatine