HygieiniskeUndersøgelser

19

i Almindelighed først paa femte Uge indtørre kjendeligt. Glassene kunne til en­ hver Tid undersøges under Mikroskopet, uden at man behøver a t fjærne det dækkende Laag, og h ar man tre—fire saadanne Glas henstaaende fra samme Dags Indpodning, har man Materiale nok til at forfølge Udviklingen, naar man vil udtage Præparater til nærmere Undersøgelse under stærk Forstørrelse. Saafremt et Urglas ved tilfældig Forarensning m aatte vise sig ubrugeligt, fortsættes Undersøgelsen i Præparater fra et andet Urglas. Undersøgelsen fordrer im idlertid endnu paa et andet Punkt en forandret Frem- gangsmaade. Naar man nemlig paa sædvanlig Vis med Platinnaal udtager Lidt af Vegetationen og udstryger denne paa Dækglasset, vil den naturlige Anordning af Bacil­ lerne i høi Grad forrykkes. For a t faa det nøiagtigst mulige Billede af Vegetationen h ar jeg benyttet følgende Fremgangsmaade. E t vel renset, flammehedet og derefter afkjølet Dækglas anbringes lige over en Podefure, og trykkes let ned mod Gelatineps Overflade. Efter faa Sekunders Forløb aftages det uden a t forskydes til Siderne. Man vil da finde, a t Vegetationen eller Dele deraf have hæftet sig til Dækglassets nedad vendte Flade, hvor den ligger som en meget fin Stribe tvers henover Glasset, ganske svarende til Podefurens Retning. E t saadant D æ k g l a s a f t r y k indtørrer meget hurtigt i Luften og kan da behandles paa sædvanlig Maade. Dag efter Dag kan man ved at tage slige Aftryk, der nøiagtigt gjengiver Vegetationens naturlige Afleiring i Podefuren, forfølge Udviklingen. Foretages Undersøgelsen nu paa den her angivne Maade, vil man for det første kunne konstatere, a t V e g e t a t i o n e n e n d n u p a a f e m t e Ug e b i b e h o l d e r de a f G a f f k y a n g i v n e m a k r o s k o p i s k e K a r a k t e r e r . N aar den efter 48 Timer har udfyldt Podefuren, med sine hvidlig-brune Kolonier, saa synes den for blotte Øine eller svag Forstørrelse senere slet ikke at forandre sig. Anderledes derimod n a a r man undersøger den v e d s t æ r k F o r s t ø r r e l s e og i D æ k g l a s a f t r y k . I Begyndelsen ses Kolonierne udelukkende a t bestaa af de bekjendte Eberth-Gaffkyske Baciller, først tyndere og spinklere, senere kraftigere og tykkere. I Løbet af den første Uge blive Stavene længere og slankere, de u d y i l d e t r a a d e d e F o r m e r , d er, som det synes, i Midten af 2den Uge ligesom for at faa Plads i Podefuren udfylde denne i stærkt bugtede Vindinger og med begyndende Henfald i korte Stave. Allerede paa dette T idspunkt — og naar man h ar foretaget Indpodningen fra en ældre Gelatinekultur sikkert ogsaa noget tidligere — vil man jævnlig finde, a t der p aa Siderne af enkelte lange Traade i de stæ rkt vundne og snoede T raadbundter viser sig ganske smaa, ved c. 500 Ganges Forstørrelse netop synlige, rande Punkter. Alt Dagen efter deres F rem ­ komst kan det tydeligt ses, a t de i Virkeligheden ere ganske korte U d v æ x t e r f r a T r a a d e n e s Sider, fra hvilke de paa mere isoleret beliggende Traade ses at gaa ud som smaa b a c i l l i g n e n d e T a p p e , tildels med en noget bredere Basis og saa godt som altid stærkere farvede end selve Traaden. Saadanne iagttages ogsaa paa kortere afbrudte Stykker af Traadene, andre synes løsnede og ligge frit, ganske lignende de Eberthske Stave, imellem de tyndere Traadformer. Foruden dette Fænomen og ganske samtidigt med det iagttages im idlertid i Dækglasaftrykkene et andet ikke mindre paafaldende. I de samme T raadbundter, men dog, som det synes, kun undtagelsesvis paa den samme Traad, træffer man ret 3*