HygieiniskeUndersøgelser

9

let granulerede gulbnm lige Kolonier. P a a fjerde Dag n aar Vegetationen sin største Udvikling; den holder sig saa ganske uforandret, udbreder sig i hvert Fald kun meget lidt paa Overfladen og slet ikke i Dybden. Fortsættes Kulturen ved O m d y r k ­ n i n g i G e l a t i n e i Reagentsglas — ved Podestik — , ses regelmæssigt de nærmest følgende Dage, at Podestikket ligesom fyldes med en uigjennemsigtig Masse, der holder sig til selve Indstikket. E fter 6—8 Dage naar den M^ximum af sin Udvikling. Paa Overfladen derimod udbrede Bacillerne sig som en fra Indstikket udgaaende graahvid Belægning ud imod Randen af Glasset og tiltagende i Intensitet. Under Vegetationens Udvikling og alene paa Grund af den iagttages aldrig (saaledes som ved andre lignende Baciller: Høbacillen f. Ex.) nogen Henflydning af Gelatinen. Fremdeles konstaterede Gaffky, a t Bacillen ganske utvivlsomt havde E g e n b e v æ g e l s e r . Og baade i farvede og ufarvede P ræ parater fandt han, at Bacillen i hans Kulturer morfologisk ganske s v a r e d e t i l d em, han havde p a a v i s t i L i g e t s O r g a n e r , saaledes dog a t d e i L æ n g d e n frembøde ikke ubetydelige F o r s k j el l i g h e d er. Medens de fleste vare 3—4 Gange saa lange som brede, fandtes desuden i P ræparater fra O v e r f l a d e n af Gelatinen et ringere Antal længere „Skintraade“, tydeligt sammensatte af kortere Led. F a r v n i n g lykkedes stedse, men afgjort mindre intens end f. Ex. ved Miltbrandbacillen. Allerede de her nævnte K arakterer kunne tjene til at adskille Tyfusbacillen fra mange lignende Organismer. Det lykkedes im idlertid Gaffky a t paavise endnu e t K a r a k t e r m æ r k e , hvorved d e p a a a f g j ø r e n d e M a a d e a d s k i l l e s i g f r a a l l e h i d t i l b e k j e n d t e O r g a n i s m e r , d e r k u n n e f o r a n l e d i g e en F o r v e x l i n g . Overfører man nemlig en meget ringe Mængde af en Gelatine-Renkultur paa Snit­ fladen af en gjennemskaaren, steriliseret K a r t o f f e l , viser der sig i de følgende Dage for blotte Gine kun meget ringe Forandring. De besaaede Snitflader synes vel at antage et n o g e t m e r e e n s f o r m i g t f u g t i g e r e U d s e e n d e , medens man iøvrigt makroskopisk ikke bemærker nogen Vegetation. Prøver man imidlertid — omtrent 48 Timer efter Saaningen — a t tage P ræ parater med P latinnaal til mikroskopisk Under­ søgelse, faar man Indtrykket af, at hele Overfladen er forvandlet til en sammenhæn­ gende resistent Hud, uden a t der er Tale om nogen Indtøm ng. Og hvorsomhelst man paa Snitfladen vælger a t tage minimale Kartoffelpatikler; overalt finder man — ogsaa paa de ikke besaaede P artier af Snitfladen — under Mikroskopet de i n d p o d e d e b e v æ g e l i g e B a c i l l e r i overraskende Mængde. De ere o f t e s t a f s æ d v a n l i g L æ n g d e , tildels dog ogsaa tilstede som længere Skintraade. Hele Overfladen synes a t bestaa af lutter Baciller. Ligesom de, der ere dyrkede i Gelatine, f a r v e s de m i n d r e i n t e n s v e d A n i l i n f a r v e r . Ogsaa S p o r e d a n n e l s e har Gaffky undersøgt i Renkulturer. Den iagttages baade i Kartoffel- og Gelatinekulturer, bedst mellem 30°—40° C. men dog først efter 3 å 4 Døgns uafb rud t Henstand ved "denne Temperatur. E r denne lavere, indtræder Sporedannelsen langsomm ere; under 20° og over 42° dannes ingen Sporer. Disse vise sig som runde, stæ rkt giindsende Smaalegemer, der indtage hele Bacillens Bredde og regelmæssigt ere endestillede. Hver sporeholdig Stav havde kun i den ene Ende en vel udviklet Spore. Hvor to Led endnu vare forbundne, fandtes kun Sporer i de fri, altsaa hinanden fjerneste Ender. Det Samme gjentager sig, naar man betragter dø 2 .