HygieiniskeUndersøgelser

21 talrige Organismer, væsentlig Kokker og meget korte, spæde Stave Tavle II. Fig. 5. Trods tal­ rige Undersøgelser lykkedes det imidlertid ikke i hele den følgende Uge at paavise nogen- somhelst Yegetation være sig i den fuldstændigt klare Gelatine eller i det meget ringe amorfe Bundfald. Da den Gelatine, jeg benyttede, vedblivende viste sig vel skikket til at udvikle Yegetation ved direkte Indpodning fra Kanalvandet, laa de t næ r a t s l u t t e af disse Forsøg, at de med den s p o n t a n t u d v i k l e d e Lu f t ov e r f ø r t e Kim havde mi s t e t de r e s S p i r e d y g t i g h e d eller dog, a t denne va r b l e v e n s t æ r k t svække t . Yed Siden heraf kunde det imidlertid ikke nægtes, at jo muligvis andre Næringsvædsker kunde give andet Resultat. Forinden jeg prøvede dette, ønskede jeg dog at erf are, om i kke Sagen vilde s t i l l e si g ande r l ede s , naar man bød K i me n e l i d t f o r a n d r e d e f y s i k a l ske Be t i n g e l s e r under selve Afsætningen af Yanddampene, navnlig da saa- ledes, at Luften under Uddrivningen passerede henover en ikke for lille Overflade af Næringsgelatinen. Forsøgsordningen blev herefter følgende (s. Tegning III.). Den ansamlede Luft passerer først — ligesom i de tidligere Forsøg — et Reagentsglas, der holdes paa samme Temperatur som Flasken*) med Mudderet, idet det alene skal tjene til Afsætning af even­ tuelt mekanisk løsrevne Partikler — Noget, der iøvrigt ingensinde blev iagttaget. Gjen- nem det bøiede Glasrør gaar Luften derefter lige ned i en Fresenius-Flaske, hvis Bund er dækket af et skraatliggende Lag af Næringsgelatine; efterat have forladt Flaskens Siderør kommer den ud gjennem det lille tomme Forlag, passerer en Yatprop ved dettes udadvendte Munding og føres saa gjennem Røret ned i .Cylinderglasset, der er halvt fyldt med Yand. Uddrivningens Hastighed kan da iagttages ved Luftens Boblen gjen­ nem dette. Forsøget anstilledes første Gang med c. I 1/2 Liter Luft, der dreves over i 4 Ti­ mer, altsaa meget langsomt og under jevnlig Afkjøling af Freseniusflasken med Æther. Allerede 3/i Time efter Forsøgets Begyndelse iagttoges der under samtidig Bedugning af Flaskens indvendige Flade en svag Blakning paa Overfladen af Gelatinen, denne skred senere jevnt nedad gjennem hele Gelatinens Tykkelse og havde ved Forsøgets Slutning naaet Flaskens Bund. Efter 3 Timers Henstand ved 25° blev al Gelatinen saagodtsom samtidigt ganske tyndt-vandagtigt henflydende og ensformigt jevnt melket, den afsatte et meget svagt skyet Bundfald, men viste endnu 17 Timer efter Forsøgets Slutning og trods Henstand ved 30—40° ingen tydelige Organismer. At denne ret mærkelige F o r a n d r i n g i Ge l a t i n e n s Be s ka f f e nhe d skyldes en ren c h emi s k P a a v i r k n i n g , var aaben- bart. Forat faa Oplysning om, hvilken af de spontant udviklede Luftarter man nærmest maatte tilskrive denne Yirkning, anmodede jeg Hr. Stein 0111 at foretage et Par Fo r s øg med at l ede r en Ku l s y r e og Sv o v l b r i n t e over Ge l a t i n e n i et Par andre Glas. Det viste sig herved, at Kulsyren ikke fremkaldte nogensomhelst Forandring, medens Svovlbrinten foranledigede ganske lignende Forandringer i Gelatinen. Blakningen var mere intens, men skred iøvrigt frem gjennem Massen paa samme Maade. Yderligere Be*) Af Hensyn til Pladsen er 8 Liter Flasken tilvenstre og Beholderen under Loftet tegnet i bety­

delig mindre Maalestok end de øvrige Glas.