Hustømrerforeningen300År_1691-1991

Forord Hustømrerforeningen har gamle aner - den rækker i virkeligheden mere end de 300 år tilbage, som vi fejrer med dette lille skrift. Dens rødder er i laugstiden, og den hører til et af de allerældste danske laug. I skriftet opridser vi Hustømrerforeningens historie med særlig vægt på laugsperioden, for det var i denne, at Hustømrernes Forening i København havde den største betydning. Vi har søgt at pille de mest dramatiske - og interessante - episoder frem fra den gamle historie. Forhåbentlig siger det også læseren af i dag noget. Hustømrerforeningens historie vidner om fag-stolthed og håndværker - bevidsthed. Men også om tømrersvende, der kunne skue lidt ud i fremtiden og se nødvendigheden af sammenhold og solidaritet. Det er vort håb, at dette skrift vil blive læst. Vi tømrere af i dag har grund til at være stolte af den pionerindsats, som vore fordums kolleger øvede.

København i juni 1991 På bestyrelsens vegne Herbert Jensen formand

5

Made with