Hustømrerforeningen300År_1691-1991

de foregående ti-år, forsvandt. Konjunkturer­ ne var i det store og hele for nedadgående, og de tilsyneladende rolige forhold var kun stil­ hed før stormen. I 1865 begyndte tilbagesla­ get for tømrersvendene for alvor. Mestrene satte sommerlønnen ned til 7 mark 8 skilling, mens daglønnen i oktober og marts blev for­ højet til 6 mark 8 skilling. Det takkede sven­ dene for, men de ønskede samtidig en bestemt udtalelse om, hvorvidt mestrene fremtidig ville lægge priskuranten af 1851 som grund­ lag for akkordarbejde. Det fulgte der ikke noget øjeblikkeligt svar på, og derfor indtraf i juli måned en arbejdsnedlæggelse. Den blev af kort varighed, for den 2. august erklærede 24 mestre på et laugsmøde, at de uden forbe­ hold ville følge priskuranten. Den faglige afdeling dannes Ro på arbejdsmarkedet blev der dog ikke. I maj 1866 nedlagde ca. 600 tømrersvende ar­ bejdet i protest mod en såkaldt klassificering af svendenes duelighed, efter hvilken lønnin­ gerne skulle fastsættes. Der opnåedes ret hurtigt et forlig. I det store og hele kan man sige, at den frie forfatningsindførelse i 1849 i Danmark ikke skabte større bevægelse hos arbejderne. Det var de patriotiske følelser på baggrund af krigene mod Tyskland, der var i højsædet, og det skønt indførelse a f nærings­ friheden i 1862 ikke i særlig grad var i ar­ bejdernes interesse. Igen var det stilheden før stormen, for det gærede blandt svendene, og da Louis Pio i 1871 agiterede på kraft for „arbejdernes berettigede fordringer“ og ud­ gav de „Socialistiske blade“ , rejste mange arbejdere indenfor fagbevægelsen sig og sig­ tede nu mod faste faglige sammenslutninger. Hos tømrerne var bevægelsen den samme, og det faldt sammen med, at der var en livlig byggevirksomhed i København. Voldene

Sig ikke, a t tøm rere ikke kan (n æ sten ) alt. B illed e t h er er et ku rio su m , et kyskh ed sh æ lte a n ven d t a fe n kø h en h a v ­ n erin d e fø r s t i 1 800-tallet. H en d es m a n d sk u lle fo re ta g e en læ n g ere u d la n d srejse, m en vendte a ld rig tilbage. D a m en f ik u n d erlivsb etæ n d else og b lev in d la g t p å K o m m u n eh o sp ita let, h vo r læ g ern e sto d m a g teslø se o verfo r fje rn e lse a f kyskh ed sb æ ltet. M a n tilka ld te h o ­ sp ita lets tøm rer, og han kla red e sagen. omkring hovedstaden faldt, byen blev udvi­ det, der blev brug for mere arbejdskraft, og det betød selvfølgelig, at arbejdslønnen steg. I 1862 omdannedes svendenes forening til „Københavns Hustømrerforening“ . Det var tanken, at den udelukkende skulle være en syge- og begravelsesforening, men den tog som naturligt var sig også af svendenes inter­ esser i al almindelighed. Man ønskede at samle tømrere i København - hvadenten de var medlemmer af foreningen eller ej. Det første møde i Hustømrerforeningens regi fandt sted den 15 .januar 1872 . Her var debat­ ten om overenskomster og lønninger i højsæ­ det. Mestrene viste sig imødekommende hvad lønninger angik, men sagde bestemt nej til en

39