Hustømrerforeningen300År_1691-1991

men vakte alligevel stor opstandelse indenfor laugene. Håndværksstanden som helhed gik imod kommissionen på forskellige punkter. Det blev bl.a. påpeget som noget forkert, at svende uden nogen prøve efter nogle års for­ løb skulle kunne blive frimestre, ligesom man mente, at de kun skulle have tilladelse til at foretage visse arbejder. Men der var kommet bevægelse i tingene omkring laugene. Begi­ venhederne i 1848 med den nye grundlov og frihedsbølgen, som gik gennem Europa, gjor­ de imidlertid, at man ikke fik gjort meget mere ved laugenes situation. Der var også i disse år en skarp debat omkring udenlandske svende, det vil sige de tyske. I København udsendte man således i 1848 et lille skrift, hvori frem­ hævedes, at den indfødte arbejdsløse, men flittige svend burde rejse bort igen, hvis han ikke indenfor en kortere tidsfrist havde kun­ net skaffe sig arbejde. Endvidere foresloges, at den fremmede ikke måtte stifte familie, før han havde arbejdet en vis tid her. Alt dette betød, at den ret talstærke koloni af tyske tømrersvende blev mindre og mistede betydning, men helt gled tyskerne nu ikke ud af det danske arbejdsmarked. I 1852 - efter krigen - begyndte de tyske svende igen at vandre til Danmark, men blev alt andet end venligt modtaget. 1851 var iøvrigt et skel­ sættende år for tømrerne, fordi man her for første gang fik udarbejdet en omfattende pris­ kurant. Den trådte i kraft 1 . januar 1852 . Til trods for røret indenfor laugene, var det al­ ligevel den gamle laugsforfatning, der knytte­ de svende og mestre sammen. Da Håndværks­ foreningen i 1856 påpegede de vanskelighe­ der, som kunne opstå fordi det syntes at skulle blive alvor med reformen, stod tømrersvende og tømrermestre skulder ved skulder. Svende og mestre fremsatte i 1856 i fællesskab en udtalelse, som gik imod øjeblikke ophævelse af laugene, og man udtalge sig skarpt imod

indførelse af almindelig næringsfrihed. Poli­ tikerne havde imidlertid en anden opfattelse, og i december 1857 til ikrafttræden 1 . januar 1862 vedtoges den nye næringslov. Kun syge- og begravelseskasse På svendesiden gik det forholdsvis ubesværet med at få den nye ordning praktiseret. I 1858 vedtog man således, at svendenes selskab fra 1. januar 1862 udelukkende skulle være en syge- og begravelseskasse, således som det er praktiseret lige siden. Det blev slået fast, at enhver, der i København ernærede sig ved tømrerprofessionen, kunne blive medlem af broderskabet, hvis han ellers havde aflagt den i loven fastsatte „frivillige svendeprøve“ , eller hvis aspiranten i København eller andet­ steds i landet havde udstået læretiden. Det var en af de større og vigtige ting, men man beskæftigede sig i de gamle laug med meget andet, f.eks. i 1862 om man skulle sige De eller Du ved en ungsvends optagelse i svende- lauget. Med 15 stemmer mod 3 blev det vedtaget, at der skulle siges De. Også optagel­ sesceremonien blev noget ændret, således at den først og fremmest bestod i at der blev drukket af velkomsten. Svendene befandt sig tilsyneladende godt ved den nye ordning, men for dem gjaldt det o g s å , at de på alle væsent­ lige punkter beholdt deres gamle rettigheder og desuden fik større frihed. Der var ikke længere nogen laugsmæssig forbindelse mel­ lem svendenes og mestrenes forening, og der var ikke længere noget laugsmæssigt opsyn fra magistraten. Svendenes laug styrede sig selv med en formand, en bestyrer af de faste ejendomme og en kontrolkomite på 4 med­ lemmer og 32 repræsentanter. Sidst i 1850 ’ eme var der igen økonomisk krise i landet, og det betød, at nogle af de lønmæssige fordele, svendene havde opnået

3 7