Hustømrerforeningen300År_1691-1991
D e t e n g elsk e b o m b a rd e m e n t a f K ø b e n h a vn i 1 8 0 7 fo rv o ld te ø d elæ g g elser, m en g a v o g så en m a sse a rb ejd e til b yen s tøm rere.
Søndagsskoler“ , der har eksisteret helt op i vor tid. De gav foruden undervisning i almin delig kundskab også undervisning i tegning. Helt godt har det ikke stået til, for i 1834 oplystes, at tømrerlærlingeene i almindelig hed ikke oplærtes i professionens finere dele. De gamle dyder - eller udyder om man vil, - hvor lærlingene i praksis arbejdede med på arbejdspladserne, var således stadig i højsæ det. Laugene vågede stadig nidkært over deres arbejde, det ved vi fra laugsprotokoller og regnskaber, hvor snedkermestre f.eks. blev dømt for at have lavet tømrer- eller skibsar bejde. Det var ikke mindst mellem tømrere og snedkere, at der ofte opstod uoverensstem melser, selvom det forlængst var fastslået, at hvor limpotten indgik i arbejdet, var det sned kernes domæne. I 1830 ’eme rejstes flere
sommer som vinter. Da priserne samtidig steg, blev det svært for håndværkerne at slå sig igennem. De dårlige tider førte naturligvis til en udvandring af udlærte svende, og det var navnlig de tyske svende, der sagde farvel til Danmark. Nogle har nok trukket vejret lidt lettet, da tyskerne rejste, for de havde gennem årene „været årsag til megen tummel“ i laugs- huset, hvor de til stadighed havde udartet med drikkeri og slagsmål. Bedre uddannelse I disse år skete en betydelig forbedring af de unge håndværkeres uddannelse. Man ville oplyse dem i almindelighed, men også med hensyn til deres færdigheder i håndværket. Det skete bl.a. igennem de „Massmanske
35
Made with FlippingBook