Hustømrerforeningen300År_1691-1991

Den store strejke Det var ikke mindst lønningerne, det var galt med, og i 1783 erklærede mestrene, at de var villige til at se på lønforholdene, og svendene understreger, at der ikke var nogen urimelig­ hed i det, for de skulle holde sig med 5 slags økser samt håndsave, vinkler etc. Der skulle dog også tages hensyn til mestrene, for dyrti­ den gjaldt også for dem. De måtte holde svendene med store skørsave, klemhager, forskellige høvle m.m. Lønforslagene gik ud på, at svendene fik 3 mark 8 skilling om sommeren og tre mark om vinteren. A f disse beløb skulle svendene dog kun have hen­ holdsvis 2 mark 8 skilling 2 og 2 mark. Det vil sige, at mestrene strøg 1 mark for hver svend, en sikket ganske stor avance på det tidspunkt. Arbejdstiden blev indskærpet, den skulle i sommertiden være fra 5 til 11 og fra 13 til 19 , om vinteren fra dagslys til kl. 1 1 og fra kl. 12 til mørkets frembrud. De „i svang gående lange frokoster“ f.eks. vesperkoster i arbejds­ tiden skulle forbydes. Århundredets mest markante begivenhed på tømrerområdet blev den store arbejdsnedlæg­ gelse i 1794 , der er beskrevet som den første egentlige strejke blandt københavnske hånd­ værkere. Den direkte anledning var, at en tømrermester Hallander havde nægtet to ty­ ske svende, der ønskede at rejse, afskedssed­ del. Mesteren var i forlegenhed om, at opsi­ gelse kun kunne finde sted til Mortensdag. De to tyske svende ville imidlertid ikke imø­ dekomme mesterens ønske om, at de skulle forblive i hans tjeneste. De blev efterfølgende meldt til politiet og sat fast. Dommen lød på 6 dages fængsel på vand og brød samt efter udstået straf at forføje sig tilbage til mester Hallander. Denne tilsyneladende lille konflikt mellem en

mester og to svende skulle vise sig at få vidtrækkende følger. De to svende blev nem­ lig mødt med stor sympati af byens øvrige tømerersvende. Mellem 300 og 400 tømrer­ svende forlod arbejdet i protest. Man må nok se dette som udtryk for en længerevarende utilfredshed fra svendenes side med lønninger og forhold iøvrigt indenfor faget. Man ville af med de gamle snærende bånd og have en ordentlig betaling for arbejdet. Svendene an­ førte i debatten, at der fandtes en „Placat“ med bestemmelser om, hvordan de skulle forholde sig overfor mestrene og derfor bad de nu „allernådigst“ om at få en tilsvarende „Placat“ med mestrenes forpligtelser overfor svende­ ne. Det blev i debatten anført, at mestrene gennem mange år havde forhalet lønspørgs­ målet, og dette forhold bidrog til den forbi­ trelse, som nu viste sig. Forud for arbejdsnedlæggelsen i 1794 var der gået et lønkrav om en dagløn på 2 mark 8 skilling, det samme som murerne fik. Tømrer­ nes dagløn var på dette tidspunkt kun 2 mark. Det var stadig en torn i øjet, at mestrene beregnede sig en avance på 1 mark af svende­ nes dagløn. Man anførte bl.a. at en køben­ havnsk tømrermester, der beskæftigede 200 svende, havde en fortjeneste, der svingede mellem 3000 og 6000 rigsdaler årligt, medens 800 rigsdaler efter svendenes mening burde være maksimum. Man skal nok også være opmærksom på, at strejken faldt i tiden umiddelbart efter den franske revolution, hvis budskab nu utvivl­ somt også var nået til Norden. Resultatet af skærmydslen blev foreløbig, at et „stort antal svende“ blev indsat i arresten, heriblandt oldgesellen. Fra svendenes side fulgte en appel til kronprinsen om retfærdig­

27