Hustømrerforeningen300År_1691-1991

nem ubillig konkurrence søgte at fravriste andre mestre deres arbejde. Skråen indeholdt også bestemmelser om, at kun fok, der havde lært tømmerhåndværket på behørig vis, kun­ ne påtage sig arbejdet. Bestemmelse er der også om, hvordan og hvornår en svend kan skifte mester, og også her består straffen for overtrædelser i penge­ bøder og tønder øl til gilde eller laug. Det pålægges også tømmermændene at søge voldgift ved oldermanden før man eventuelt i tvistigheder går til myndighederne. Straf i form af bøder eller tønder øl fastsættes for ikke at holde på formerne i lauget f.eks. ved at beruse sig og ikke at kunne betale for fortærin­ gen. Det kunne måske gå lidt vildt til. Det fremgår af artikel 1 1 , hvori det hedder, at den som spilder øl med vilje eller slår kander eller krus i stykker, skal bøde een tønde øl og 2 skilling samt betale dobbelt erstatning for de ødelagte kar og krus. Brødre, som spyer (kaster op) i laughuset eller kalder andre brødre ved ukvemsord, kommer også til at betale for forseelserne. Skråen fastsætter endelig regler for ligfølge, og har man ikke lovligt forfald, må synderne igen bløde til bødekassen. Skråen slutter med at meddele, at loven er vedtaget a f oldermanden, tømmermændene og godkendt af borgmester Hans Klausen. Som man ser, et laug med lovbestemmelser, hvoraf vi i hvertfald kan nikke genkendende til nogle, og som alle viser, at man også for 400 år siden havde et solidt kendskab til menneskelige svagheder. Laugene har tilsyneladende virket godt, må­ ske bedre end højeste myndigheder havde forudset, for i 1526 udstedte Frederik den 1 . et påbud om ophævelse a f alle laug. Såvidt vi ved har dette forbud ikke haft den store betyd­ ning for laugene, der fortsatte med at have

deres betydning i samfundet. Kilderne her­ omkring er dog ikke særlig righoldige. Samtidig med at lauget havde en vis faglig betydning, var det også midtpunktet i selska­ belighed blandt håndværkere. Der kunne ud- nævnes brødre til at forestå indkøb af øl og bænke, andre brødre kunne udnævnes til at være skænkere. Lauget havde ikke blot brødre som medlemmer, men også søstre, antagelig først og fremmest enker efter tømmermænd. De bøder, der blev idømt for overtrædelse af laugsartikler eller husorden, bestod foruden som nævnt af penge og øl også af voks, det sidste at skænke til Set. Andreas gildet, der havde et religiøst tilsnit. Vokset er da for­ mentlig brugt til at brænde lys på helgenes alter. 0 1 var i det hele taget et yndet betalingsmid­ del. 1 1543 hører vi således om 6 tømrere, som fik 6 mark for at „hugge et hus sammen“ , men desuden en tønde dobbelt øl til 2 mark, som de betegnede som deres „rejsetønde“ . Med rejse­ tønde forstås uden tvivl det rejsegilde, som vi kender den dag i dag. Mesterstykket indføres Det var i disse år, at mesterstykket for første gang blev nævnt i tømrerprofessionen, hvor den enkelte ansøger skulle bevise sin kunnen, men hvor man i det hele taget søgte at bevare næringen foren begrænset kreds. Traditionen er vedligeholdt op til vore dage, hvor der kræves en vis uddannelse, før svendebrevet kan erhverves. Men i det gamle tømrerlaug fastsattes en be­ grænsning i medlemstallet. Det måtte ikke overstige 100 . Mesterstykket i gammel tid var hugning af et godt to-lofts hus. Videre fastsattes, at ingen tømmermand måtte have mere end fire svende og een lærekarl. Hvis der var arbejde til mere, end denne styrke

13