Hustømrerforeningen300År_1691-1991

ning i 1515 da det i en forordning fra rådhuset i København hed: „Wi borgemester, råd og byefoged i Kiøben- haffn giøre vitterligt for alle, som nu ere eller komme skulde, at år efter guds bud MDXV onsdagen, som war sancti Nicolai aften, på Kiøbenhaffns Rådhus med Kiøbenhaffns stad og byfogeds samtøche var denne skraa giffuem och giort, Sancte Andreas apostell til louf, heder og ære, at Sancte Andree gylle (gilde) skulde nederleggis oc at Guds tieniste øges och opholdes. Var det med gyllbrøder- nes samtøche saa oc begiering. Som da tilste­ de ware. Som ere fomumstige mend: Boe tømmermand, Niels Olsen tømmermand, Per Nielsens, tømmermand oc Y s Jyde tømmer­ mand med flere a f Sancti Andree Gyll- brødre... Og så fortsætter byfogedes skrivelse med at opremse laugsskråens forskellige artikler. Formålet er at „sikre god endrægtighed i menigheden“ . Mat blifwe broder” Optagelseskriteriet var grundigt kendskab til

arbejde indenfor tømrerhåndværket. Det blev pålagt nye tømmermænd, som kom til Køben­ havn, indenfor 6 uger at melde sig til lauget for „at blifwe broder“ . Gratis var det ikke. Det nye medlem skulle betale 6 skilling til lauget. Skråen - altså loven - indeholder også be­ stemmelser om nye svende der vil være mest­ re. De skal møde på Rådhuset sammen med oldermanden og to andre mestre og der be­ vise, at „han kan være fuld høj vis mand på en bygning“ . Den nye mester måtte også love at være oldermanden lydig og at overholde skråens bestemmelser. Den nye mester skulle give en tønde øl til lauget og 1 mark til Set. Andreas gildet. Skråen indeholder også be­ stemmelser om mindstelønnen, een takst for hverdagsarbejde om sommeren, nemlig 4 skilling til mesteren, 3 skilling til mestersven­ den og 7 eller 8 hvid til hver af svendene. Pengene lyder ikke af stort, men man må ikke glemme, at pengeværdien var en ganske an­ den på det tidspunkt. Overtrædelse af disse bestemmelser bestod bl.a. i bøder f.eks. i form af een eller to tønder øl til lauget. Der var også ganske svære bødestraffe for mestre, der gen-

T ø m re rn e i K ø b e n h a vn h a vd e g en n em å rh u n d red e r m ø d ep lig t i tilfæ ld e a f ildebrand. (B illed e t e r fr a O la u s M a g n u s: D e n o rd iske fo lk s h isto rie)

11