Hustømrerforeningen300År_1691-1991

1 6 9 1 - et historisk år 29. juni 1691 fik de københavnske tømrer­ svende egne laugsartikler, som gav dem ret til „egne forsamlinger og eget herberge“. De fik dermed deres eget laug „Tømrersvennelau- get“, en ny æra var indledt. Det nye laug skulle „værne om svendens betaling for ærligt arbejde“, men lauget skulle også virke som „sygebøsse“ - i dag ville vi nok kalde det for sygekasse, og alt kontingent og bøder, der gik i laugskassen, var samtidig en hjælp til syge tømrersvende. Andre af laugets vigtigste funktioner var „lig- følgepligten“ samt pligt til at møde ved ilde­ brand. Det nye laug havde i de første årtier efter stiftelsen nok at gøre med at få tingene sat på plads, men man havde blikket åbent for nye aktiviteter. Man drev et svendeherberg med mødelokale i lejede lokaler i en ejendom i det indre København, men det var klart, at det ville være ønskeligt, at lauget fik foden under eget bord. Det skete i 1771, da svendelauget købte ejen­ dommen Adelgade 27 bestående af forhus, sidehus, tværhus og en stor indhegnet have­ plads. Købesummen var 6000 rigsdaler, en betragtelig sum dengang. I de følgende 170 år blev ejendommen i Adel­ gade tømrernes - og andre bygningsarbej­ deres - faste mødested i København. Tømrer­ kroen blev et populært sted med herberge og amtssal, det vil sige mødelokale. På husets facade var laugsskiltet anbragt. Det var den 23. maj 1771 blevet flyttet fra de tidligere - lejede - laugslokaler i Tomebuskegade. I årenes løb skete der flere udvidelser og nybygninger i Adelgade. År 1800 stod et nyt forhus færdigt, i 1851 opførtes med bidrag fra interessenter i Tømrersvendelauget på grund­

en i baghaven til Adelgade-ejendommen en stiftelse for gamle tømrersvende og deres en­ ker. Der var ialt 20 friboliger. En markant ændring i svendelaugets tilværel­ se skete i 1862, da lauget blev omdannet til „Hustømrerforeningen i København“. Stiftel­ sen og ejendommen i Adelgade overgik til den nye forening, der også overtog den davæ­ rende svendelades beholdning og formue mod at overtage ethvert krav på bemeldte lade. Den modtagne ejendom og formue kun­ ne ikke angribes uden magistratens samtykke. Hustømrerforeningen var stadig den eneste faglige forening, de københavnske tømrere havde at søge til med deres problemer. Det var klart utilfredsstillende og blev det mere og mere med den stigende industrialisering, hvor

L a u g s laden d er in d eh o ld t la u g sskrå en , p e n g e etc.

7