HotelværtOgRestaurantørforeningenKøbenhavn_1887-1912

3 2

Straks efter Valgene konstituerede Bestyrelsen sig saaledes: Næstformand: JULIUS NIELSEN.

Kasserer: CARL NEIIENDAM. Sekretær: POUL MØLLER.

Hvorpaa Generalforsamlingen hævedes med et af Formanden ud­ bragt og af Forsamlingen kraftigt besvaret Leve for Dirigenten, Restau­ ratør KETT, der havde ledet Mødet med stor Præcision. Paa et Bestyrelsesmøde den 6. April vedtoges Trykningen af de ny Love, medens et Forslag om en festlig Sammenkomst af Hensyn til den fremrykkede Aarstid udsattes til næste Sæson. Det glædeligste paa dette den ny Forenings første Bestyrelsesmøde var dog Meddelelsen om, at Hotelejer JULIUS NIELSEN havde tilsagt Foreningen et aarligt Bidrag paa 500 Kroner i 5 Aar, altsaa en Gave paa 2500 Kroner. Formanden oplyste, at det første Bidrag allerede var indgaaet, og at Pengene, ifølge Hr. Nielsens Bestemmelse, vilde blive indbetalte hvert Aar paa Dagen for Sammenslutningen. Til Giveren personlig henvendte Formanden følgende varmtfølte Ord: »I Overensstemmelse med den Glæde, som jeg ved, at vor Forening^ vil føle ved Efterretningen om, at en Mand af dens egen Midte har ydet et saa rundhaandet Bidrag til Opnaaelsen af Foreningens smukke For- maal, bringer jeg Dem herved en hjertelig Tak.« Paa det næste Bestyrelsesmøde, der fandt Sted den 4. Juni, frem­ satte Foreningens energiske Sekretær Forslag og Udkast til et For­ eningsorgan. Forslagsstilleren havde indsamlet et betydeligt Materiale, og af Hensyn til Sagens ubestridelige Vigtighed havde Bestyrelsen tllkaidt en af Suppleanterne, Hotelejer OLUF CHRISTENSEN. Sammen med sidstnævnte drøftede Bestyrelsen Forslaget, og efter enstemmigt at have vedtaget at virke for dets Realisation, besluttede man at indkalde en ekstraordinær Generalforsamling den 16. Juni. Hr. Møllers udmærkede Idé havde ikke Heldet med sig. Paa Generalforsamlingen, hvor han med stor Veltalenhed kæmpede for sit Forslag, forkastedes det med ret stor Majoritet. Og først c. 4 Aar efter skulde han have den Glæde at se sin Tanke virkeliggjort.

Made with