HotelværtOgRestaurantørforeningenKøbenhavn_1884-1934

Paa en Skrivelse fra »Skandinavisk Kellnerforening« angaaende Engageringsforholdene vedtoges det at svare, at saalænge Foreningen ikke fordrede 3 Aars Uddannelse af sine Medlemmer, kunde Restau­ ratørforeningen ikke indlade sig paa at afslutte nogen Overenskomst i den antydede Retning. 1895—96. Tyendeforholdet, der den Dag i Dag langtfra er ideelt, gav ofte An­ ledning til Bryderier, idet upaalidelige Folk Gang paa Gang satte Prin­ cipalerne i den pinligste Forlegenhed og paaførte dem utaalelige Tab. Det var derfor ganske naturligt, at man ønskede en Ændring i disse Tilstande, og efter forudgaaende Forhandlinger med Hotelvært- foreningen og Restauratørforeningen i Nordre Birk indførte man for­ søgsvis en Blanket, paa hvilken Principalen skulde anføre, hvor lang Tid Tyendet havde været beskæftiget hos ham, og som den Plads­ søgende skulde forevise. Ogsaa Generalforsamlingen, der afholdtes den 22. Januar, stod i Tyendeforholdets Tegn. Formanden ansaa en Kontrolbog for ønskelig, medens det fra anden Side hævdedes, at Skudsmaalsbogen ydede Beskyttelse nok. Blot skulde den selvfølgelig afkræves Tyendet. Resultatet blev, at Jomfruer, Kokke, Piger og Karle fra 1. April 1896 skulde forelægge Skudsmaalsbog for at blive antaget i Restau­ ratørforeningens Medlemmers Tjeneste. Som man senere vil se, fik Bestemmelsen ingen praktisk Betydning. Da der under Fællesspisningen efter Generalforsamlingen ytredes det Ønske, at Foreningen paa sin 10-aarige Fødselsdag maatte kunne opvise en Kassebeholdning paa 10.000 Kroner, tegnede forskellige Medlemmer sig straks for ialt 3000 Kroner. Offervilligheden gaar i det hele taget som en rød Snor gennem hele Foreningens Historie. 1896 -97 . Næringsloven var stadig aktuel, og Ølskatten var ligeledes et brændende Spørgsmaal, som i høj Grad optog Sindene. Hvad det første angaar sluttede man sig til det af Centralfore­ ningen til Regeringen indgivne Andragende, og med Hensyn til 01- 14