HøretOgOplevet_1896-1920

94

I. C. Christensen kom til den fastsatte Tid, og vi forelagde ham vore Bekymringer over de mange Angreb paa Justitsministeren. Hvorvidt I. C. Christensen allerede paa dette Tidspunkt havde bestemt sig til at lade Alberti gaa ud af Ministeriet, ved jeg ikke. Han sagde i hvert Fald intet som helst, der kunde tydes i den Retning. Da For­ handlingerne ebbede ud, resultatløst syntes det os, sagde Anders Nielsen til I. C. Christensen: »Ja, ja, det faar jo at gaa med An­ grebene paa Alberti som det kan, det maa vi jo tage med, men én Ting synes jeg vilde være beroligende for os: at faa Sikkerhed for, at Alberti er solvent.« Paa denne Forespørgsel af Anders Nielsen svarede I. C. Christensen, at vi indenfor Venstre i Finansudvalget nok kunde indse, at han ikke kunde gaa til en af sine Ministre og spørge, om han var solvent. Dette maatte vi indrømme, og Samtalen endte forsaavidt resultatløst, men I. C. Christensen maatte dog have faaet et meget tydeligt Indtryk af, at vi ingenlunde var glade for Albertis Forbliven i Ministeriet. Nogen som helst Antydning af, at I. C. Christensen var enig i, at det var uheldigt med Albertis Forhold, endnu mindre af, at det vilde blive nødvendigt at lade Alberti gaa af som Minister, fremkom der ikke hverken ved denne eller andre Lejligheder fra I. C. Chri­ stensens Side. Som tidligere meddelt, afgik Alberti som Justitsminister samtidig med Ole Hansen den 23. Juli. Ikke længe efter var jeg sammen med Alberti ved Kongefugleskydningen paa »Den kongelige Skyde­ bane«, hvortil alle Ministeriets Medlemmer var indbudte. Der var nogen Tale om, at Alberti skulde have været »Fuglekonge«, men dette blev dog frafaldet sikkert paa Grund af de mange Angreb, der havde været rettet mod hans Administration. Og saa meldte Alberti sig paa Politikontoret den 8. September 1908. Der var sammenkaldt til Ministermøde den samme Dag Klok­ ken 10 Formiddag, hvor Gennemgang af Finanslovsforslaget for Finansaaret 1. April 1909— 31. Marts 1910 skulde paabegyndes. Hver af Ministrene havde udarbejdet sit Budgetforslag, der med Bemærkninger — »Anmærkninger« — var trykt og nogle Dage før tilsendt Finansministeren. Ved Mødets Begyndelse meddelte Kon- seilspræsidenten, at vi ikke kunde komme ret langt med Gennem­ gangen af Finanslovsforslaget, da vi skulde møde ved »Toldboden« (Havnen) for at tage imod Kejserinde Dagmar. Vi var jo tre nye Ministre (Neergaard, Anders Nielsen og jeg), der ikke havde været