HøretOgOplevet_1896-1920

77

Sande«, en Kanal fra Ringkøbing Fjord til Vesterhavet, hvortil den fornødne Bevilling var givet allerede i den foregaaende Rigsdags­ samling. Ogsaa et Dige ovre ved Ribe blev i min Tid gennemført. Da Finansloven hen i Slutningen af Marts Maaned kom til Behand­ ling i Landstinget, spurgte Højremanden, Konsul Johnsen fra Thisted, om, hvad der var gjort for at faa i hvert Fald to Hurtigtog fra Struer til Thisted. Jeg maatte tilstaa, at det kendte jeg slet intet til, og Konsul Johnsen oplyste mig da om, at min Forgænger som Tra­ fikminister, Svend Høgsbro, havde lovet, at det skulde blive under­ søgt. Jeg spurgte Svend Høgsbro, og han indrømmede, at det var rigtigt, men at han ikke havde foretaget sig noget og heller ikke havde sagt det hverken til Statsbanerne eller til mig. Jeg talte med Generaldirektør Ambt om Sagen, og han sagde, at for det første var Banen op igennem Thy ikke indhegnet, saa der kunde slet ikke køre Hurtigtog ad den, og for det andet — og det værste — at Un­ derlaget, Skinnerne og Svellerne antagelig heller ikke kunde bære, naar der skulde køres med Hurtigtog. Jeg henstillede til ham, at de gjorde et Forsøg med at køre med Hurtigtog, for Eksempel nogle Godstog, for at se om Underlaget kunde holde. Ambt svarede, at det havde de jo slet ikke Lov til, da det i en Bekendtgørelse fra Statsbanerne var fastsat, hvor hurtigt Togene maatte køre paa en uindhegnet Bane. Jeg mente, at det kunde man nok komme ud over — det var jo Statsbanerne selv, der havde fastsat Bestemmel­ serne — ved i Forvejen at bekendtgøre i de thylandske Aviser, at der vilde blive holdt Prøvekørsel med Hurtigtog de og de Dage med Angivelse af Tiden. I min Tid som Trafikminister faldt ogsaa Flytningen af Friheds­ støtten paa Vesterbro. Af Hensyn til Sporanlæggene under Vester­ bro og Anlægget af Boulevardbanen til Østerbro Station, var det nødvendigt, at Frihedsstøtten blev flyttet en lille Smule. Det var ganske vist ikke noget langt Stykke, kun cirka 5K Meter, men den SKulde samtidig hæves cirka 1K Meter. Ogsaa dette var selv­ følgelig bestemt længe før min Tid ved Udarbejdelsen af Planerne om Opførelsen af den nye Personbanegaard i København, men først dengang Stilladset blev rejst omkring Frihedsstøtten for at nedtage de mange Stykker, som den høje Obelisk bestaar af, blev Offentlig­ heden bekendt med, at den gamle Frihedsstøtte skulde flyttes, og man begyndte at skrive om det i Bladene. Professor Karl Larsen, der var imod Flytningen, skrev bl. a.: »Og saa var det endda en

Made with