HøretOgOplevet_1896-1920

FORORD Har man gennem flere Aar været travlt optaget, saavel i Finans­ udvalget gennem hele syv Aar, som ogsaa som Minister i omtrent fire Aar, føler man sig som arbejdsløs, naar det hele hører op, selv om man er Medlem af Rigsdagen. Saadan følte jeg det i hvert Fald, da jeg den 12. Juni 1913 gik ud af Ministeriet. Jeg besluttede mig derfor til at paabegynde mine politiske Erindringer. Jeg havde Fø­ lelsen af, at disse Aar var begivenhedsrige Aar, og at jeg havde oplevet meget, der nok kunde have Interesse for Eftertiden. Der gik imidlertid ikke mere end et halvt Aar, før jeg af den daværende Indenrigsminister, Ove Rode, blev anmodet om at over­ tage Stillingen som Arbejdsanvisningsdirektør. Jeg havde i den sidst forløbne Rigsdagssamling som Indenrigsminister gennemført den første Lov om Arbejdsanvisning her i Landet og det laa da ret nær for Indenrigsministeren at bede mig om, som Arbejdsanvis­ ningsdirektør, at føre Loven ud i Livet. Ganske vist havde jeg paabegyndt Optegnelser, ogsaa skrevet lidt vedrørende min Deltagelse i det politiske Liv, men Stillingen som Arbejdsanvisningsdirektør, navnlig Tilrettelæggelsen og Opret­ telsen af Arbejdsanvisningskontorer i samtlige Landets Købstæder, gav saa rigeligt med Arbejde, saa der ikke blev Tid til at beskæftige sig med Arbejde af anden Art; dertil kom, at Verdenskrigen og den derved skabte Situation for vort Land ikke gav Lyst til at beskæftige sig med de politiske Erindringer. I 1921 blev jeg Hypothekbankdirektør — Kongeriget Danmarks Hypothekbank da der var gennemført Lov om Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring, hvorefter Stillingerne som Arbejdsan­ visningsdirektør og Arbejdsløshedsinspektør blev slaaet sammen og skulde beklædes af een Mand. Ministeren valgte ret naturligt en ny Mand til den nyoprettede Stilling. Arbejdet i Hypothekbanken lagde efterhaanden mere og mere Beslag paa min Tid, flere og flere Sager blev henlagt til Hypothekbankens Administration; der havde tidligere været to Kontorchefer i Banken, men da Tiende­ afløsningen i det væsentlige var tilendebragt, og da den Kontor