HøretOgOplevet_1896-1920
TRAFIKM IN ISTER Den 6. April 1908 døde Finansminister Vilhelm Lassen, og I. C. Christensen overtog som Konseilspræsident Finansministeriet »ad interim« som det hedder. I den Tid Vilhelm Lassen laa syg, var jeg et Par Gange hos ham for, som den Finanslovsordfører der bl. a. havde Finansministeriets Paragraffer, at tale med ham om forskel lige Spørgsmaal Finansloven vedrørende. Da I. C. Christensen havde overtaget Finansministeriet, blev det omvendte Tilfældet, at det var ham, der flere Gange kom til mig for at raadføre sig med mig om et og andet financielt Spørgsmaal. Om andre Rigsdags- mænd havde lagt Mærke til dette, ved jeg ikke. Jeg fandt det natur ligt og lagde ikke noget som helst ind deri, men dengang Rigsdagen sluttede og vi i Folketingssalen sagde Farvel til hinanden og Tak for godt Samarbejde i den forløbne Vinter, var der flere, der sagde til mig. »Ja, du skal jo ikke rejse til Jylland, for du skal jo være Finansminister.« Jeg sagde, som sandt var, at derom havde jeg intet som helst hørt, men de mente fremdeles, at naar Folketingets For mand aabnede Mødet, vilde han begynde med at oplæse en Skrivelse fra Kongen, hvori det meddeltes, at han, paa Konseilspræsidentens Indstilling, havde udnævnt Jensen-Sønderup til Finansminister. Dette skete som bekendt ikke, jeg rejste som de øvrige Folketings- mænd hjem til min Gaard i Sønderup ved Støvring, og da Foraars- travlheden var forbi, begyndte jeg at holde Vælgermøder i Nørre- sundbykredsen. Det var dengang almindeligt, at vi Folketingsmænd, inden Høsttravlheden begyndte, holdt en Række Vælgermøder i vore Kredse. Det var jo i den gode gamle Tid, hvor hver Folketings mand havde sin Kreds. Paa den Maade fik man sit Kendskab til Vælgerne fornyet og styrket. Som Regel boede man hos en eller anden Vælger paa det Sted, hvor der havde været Møde om Efter middagen eller Aftenen, men paa Turen fra den østlige Del af Nørresundbykredsen overnattede jeg i Aalborg og benyttede Lejlig heden til at aflægge Fru Marie Lassen, Vilhelm Lassens Hustru,
Made with FlippingBook