HøretOgOplevet_1896-1920

sirede Hurraraab, her var der Stilhed. Ikke en Røst lod sig høre. Naar man saa ned paa Mængden, havde man Indtrykket af, at de saa forundrede paa Kongen og Prins Harald, Ministrene og os an­ dre. Maaske kunde de ikke forstaa, at vi saa ud som almindelige Mennesker. Kongen holdt sin Tale, Lagtingsmand Patursson sva­ rede, og dermed var i Virkeligheden Modtagelsen forbi. Vi var i hvert Fald nogle Rigsdagsmænd, der gerne vilde se noget mere af Færøerne end selve Thorshavn, og fik derfor Lagtingsmand Paturs­ son med paa en lille Tur i Omegnen. Vi sagde til Patursson: »Kan det ikke lade sig gøre at komme ind i et Hus hos en almindelig Fisker og se, hvordan han bor.« »Jo, det kan let lade sig gøre, vi kan jo for Eksempel gaa ind i det Hus, der ligger nærmest ved,« og vi gik indenfor. Fiskeren var hjemme, og Patursson fortalte ham, at vi var nogle Rigsdagsmænd fra Danmark, der gerne vilde se, hvordan han boede. Han bød os Velkommen og spurgte, om vi ikke nok vilde nyde noget. Han satte et Fad med et røget Lammelaar paa Bordet, en Kniv til at skære i det med, men intet Brød. I hvert Fald nogen af os skar et lille Stykke af Lammelaaret, der smagte godt, men stærkt røget var det. Mærkværdigt nok havde han en Flaske Kognak og skænkede et Glas. Jeg ved ikke nogen Sinde, at et Glas Kognak har smagt mig saa godt som den Gang, da jeg skyllede den røgede Smag ned med det. Skoleinteresseret som jeg var, bad jeg Patursson om at vise mig en almindelig Landsbyskole uden for Thorshavn. Jeg gik ind til Læreren og sagde ham, hvem jeg var, spurgte uden videre om, hvordan det gik med Børnene, om de, naar de kom i Skolen, kunde saa meget Dansk, saa Undervisningen, som det dengang var be­ stemt, kunde foregaa paa Dansk. Han svarede meget aabenhjertigt: »Nej, det kan den ikke, jeg er i hvert Fald nødt til at benytte det færøiske Sprog det første Aars Tid, navnlig naar jeg underviser i Religion. Jeg ved jo, at det ikke er lovligt, men saa længe de smaa Børn ikke kan noget Dansk, og det kan de som Regel ikke, naar de kommer i Skole, fortæller jeg for dem i Religionstimen paa det Sprog, som Børnene kender.« Om Aftenen, den Dag Kongebesøget fandt Sted, var der stor Festlighed i et forholdsvis stort Lokale i Thorshavn. Ikke saa meget med Mad og Drikke, ej heller med Taler, men derimod med Sang og Sanglege. Færingerne kan synge. De har mange og lange Sange, halvtredsindstyve Vers eller flere, nærmest som vore Folkeviser.