HøretOgOplevet_1896-1920

51

Men noget hen paa Middagen sagde Fru Krabbe til sin Datter: »Det var da rart, at du kom netop i Aften. Jeg vidste jo ikke en Gang, hvor du boede under dit Ophold her i København.« Som en Forkla­ ring, sagde hun til mig: »For De kan tænke Dem, jeg sad i en Spor­ vogn og saa min Datter gaa forbi, lidt før vi kom hertil, hvor vi bor. Da jeg kom op, laa hendes Visitkort i Brevkassen, men der stod intet om, paa hvilket Hotel hun boede.« Da Middagen var forbi, kom vi Herrer ind i Krabbes Arbejdsværelse, fik Kaffe og Cigarer. Da Madsen-Mygdal og jeg ansaa det for passende at forsvinde, gik vi ind i Dagligstuen, der sad Fru Krabbe alene med et Sytøj i Haan­ den, vi saa os lidt om, men da der ingen Fru Wildenradt Krabbe var at se, sagde vi, at vi ogsaa godt vilde hilse paa hende. »Hun er gaaet,« sagde hendes Moder. Madsen-Mygdal og jeg blev derved klar over, at det virkelig var tilfældigt, at Fru Wildenradt Krabbe var kommen op til sine Forældre den Aften og ikke noget arrangeret, som vi ret naturligt havde tænkt til at begynde med. De havde aaben- bart sagt, at der kom nogen til Middag, antagelig ogsaa hvem de ventede, og sikkert mere for at træffe to danske Rigsdagsmænd end for at blive hos sine Forældre havde hun sagt ja til Anmodningen om at blive til Middagen. Men saa køligt var Forholdet mellem Datteren og Forældrene, saa hun gik uden at sige Farvel til sin Fader. Udadtil vilde Krabbe som den korrekte Mand, han var, ikke sige noget som helst om Forholdet mellem Datteren og Forældrene, han taalte ikke, at andre blandede sig i hans private Familiefor­ hold. Hvor det lignede ham, tilknappet, som han var. Endnu skal nævnes et Par Vælgermøder, som jeg havde Lejlig­ hed til at deltage i. Der var i Faksekredsen forud for Valget i April 1906 opstillet som Venstrekandidat en ny Mand. Han var nok der­ nede paa Egnen kendt som Agitator for Afholdssagen, men iøvrigt ukendt som Politiker. Ogsaa de to andre Kandidater var Novicer i Politik, den ene hed Ferdinand Nielsen, han var endnu mere kendt end Venstres Kandidat som Agitator for Afholdssagen, og den tredie Kandidat var Forretningsfører Stauning, den senere saa bekendte Statsminister. Men den Gang var han altsaa ret ukendt som Politi­ ker. Jeg kom efter Anmodning derned til Faksekredsen for at støtte Venstres Kandidat, han hed Kristiansen og var i Virkeligheden vel­ talende, men havde ikke meget Kendskab til Politik. Det var de første Par Vælgermøder, der blev holdt i Faksekredsen, som jeg deltog i, og da jeg kom tilbage til København, spurgte Medlemmer

4-