HøretOgOplevet_1896-1920

225 Ordfører for et Lovforslag, meget ofte »Gengangere«, men det krævede jo ikke noget videre Arbejde, og saa endte man med at foreslaa Forslaget henvist til et Udvalg. Dette Udvalg blev nedsat, men holdt ingen Møder under Rigsdagssamlingen. Man gik og drev hele Tiden, det var ikke til at udholde i Længden.« Da jeg kom paa Rigsdagen, var der ingen Mangel paa Arbejde, hverken i selve Tinget og ejheller i Udvalgene. Der bestiltes noget i alle Udvalg; selv om det kun var et Medlem af Udvalget, der kunde blive Formand — det var jo altid et Medlem af Venstre- reformpartiet, der blev Formand — og som Regel et andet Medlem, ogsaa af Venstrereformpartiet, der blev Ordfører, var alle Udvalgs­ medlemmerne, og ikke mindst Venstres Medlemmer af Udvalget, faktisk i Arbejde hele den Tid, Udvalgsarbejdet foregik. Jeg havde altsaa, som før nævnt, det Held at komme ind i Finansudvalget efter Systemskiftet i 1901 i en forholdsvis ung Alder, baade Leve­ alder og Anciennitetsalder, og dette gav ny Lejlighed til at sætte sig ind i, ikke alene Finanslovens Enkeltheder, men faktisk alle vigtigere Spørgsmaal i Lovgivningsarbejdet. Det var en Glæde at være med i dette Arbejde paa Rigsdagen, og kom man ud til Væl­ germøder, større eller mindre, i sin egen Kreds eller i andre Kredse, havde man Følelsen af, at de groede omkring én. Da der var forløbet 25 Aar efter Systemskiftet, fandt »Den køben­ havnske liberale Forening« det rigtigt, at Dagen for Systemskiftet, 23. Juli, blev mindet paa en festlig Maade. Det var altsaa i 1926, den 23. Juli, og der var paa dette Tidspunkt kun faa af Venstres Folketingsmænd til Stede i København, saa nogen stor Festmiddag blev det jo ikke, men jeg boede altsaa i København som Hypothek- bankdirektør og blev indbudt til Middagen. Som Æresgæster var indbudt Ole Hansen og hans Hustru. Ole Hansen var den eneste af Systemskiftets Ministre, der boede i København, og selvfølgelig var han Genstand for stor Hyldest. Ogsaa jeg havde Lejlighed til at udtale mig om den første Bonde i Kongens Raad. Jeg sluttede min Tale med at sige, at paa en Jubilæumsdag som denne burde man jo ikke alene beskæftige sig med Fortiden men ogsaa med Fremtiden. Skulde jeg, udtalte jeg, ønske noget godt for Venstre i de kommende Tider, kunde jeg kort udtrykke det ved at sige, at jeg ønskede for Venstre, at der i Fremtiden vilde blive ført en mere positiv Politik. Jeg fandt, at de senere Aars politiske Liv for Venstre havde medført, at det i for høj Grad blev en negativ

Hørt og oplevet 15