HøretOgOplevet_1896-1920

19

dem. Dette modsatte den daværende Justitsminister sig. Han hed Rump og havde tidligere været Amtmand i Hjørring, saa han kendte fra sin Praksis godt de paagældende Sager, »men at paalægge Ali­ mentanterne at melde sig til Politiet,« sagde han, »kan man dog ikke, det kan man paalægge en Forbryder, men det er da ingen Forbrydelse at være Fader til et Barn udenfor Ægteskab.« Vi maatte altsaa opgive dette Ønske, men fik iøvrigt Lovforslaget gennem­ ført, det indeholdt mange Forbedringer sammenlignet med de da­ værende Bestemmelser. I Folketinget var der iøvrigt flere Sager, som i de fire Aar var af betydelig Interesse, ikke mindst for Kommunalmænd fra Landet, og da navnlig de af Ministeriet Reedtz-Thott forelagte Skattelovs­ forslag. Disse gav Anledning til mange Drøftelser i Venstrereform- partiet og særlig Sammenknytningen med en Forhøjelse af Brænde­ vinsskatten, der den Gang var meget ringe. Da Ministeriet fastholdt denne Sammenknytning, kom der intet ud af Forhandlingerne. Der­ imod forelagde den ny Landbrugsminister, Knud Sehested, et For­ slag om Oprettelse af »Forskudsforeninger«. Det var Foreninger, der kunde oprettes inden for smaa Kredse. Driftskapitalen, der stod i Forhold til det Antal Køer, som var indtegnet i en lokal »Forskuds- forening«, kunde faas til Laans af Statskassen og skulde laanes ud paa kort Tid imod en forholdsvis lav Rente. Medlemmerne garan­ terede i Forhold til Koantallet overfor Statskassen. Som gammel Andelsmand stred denne Form for Garanti imod min Opfattelse af Andelssagen; jeg vilde have, at Medlemmerne af en Forskudsfor­ ening skulde garantere i Fællesskab, altsaa være solidarisk ansvar­ lige overfor Statskassen. Dette vilde man i Udvalget ikke gaa med til, og navnlig Udvalgets Formand og Ordfører, Biem, var kendelig misfornøjet med, at jeg tillod mig at stille Forslag om det solidari­ ske Ansvar, og selvfølgelig gik mit Forslag ikke igennem.

2-