HøretOgOplevet_1896-1920

203 valg fremsatte Ønsker. Det forannævnte Forslag om de tyske Em- bedsmænds Retsstilling var ret naturligt ikke sendt til det Udvalg i Sønderjylland, der behandlede de kirkelige Spørgsmaal, men dette Udvalg havde dog faaet at vide, at ogsaa Præsterne i de sønder- jydske Landsdele kom ind under Bestemmelserne i Forslaget om tyske og preussiske Embedsmænds Retsstilling. Paa en eller anden Maade maa det ogsaa være rygtedes imellem Præsterne, og de vilde ikke behandles som Embedsmænd. Man havde i »Det sønderjydske Udvalg« for Ordningen af de kirkelige Forhold bragt i Erfaring, at samtlige tyske Præster var enige om at gøre »Strejke«, den Dag et saadant Lovforslag som det oftomtalte blev vedtaget af den dan­ ske Rigsdag. De vilde nægte at udføre enhver kirkelig Handling: Daab, Konfirmation, Bryllup og Begravelse. To af Udvalgets Med­ lemmer sammen med Biskop Koch i Ribe rejste til København og henvendte sig til Kirkeministeren: I. C. Christensen. Han fandt det rigtigt, at de ogsaa fik Lejlighed til at gøre »Rigsdagspartiernes søn­ derjydske Udvalg« bekendt med Sagen og telefonerede til mig — han havde aabenbart forgæves forsøgt at faa fat i den Mand, der fungerede som Formand i den paagældende Maaned — . Jeg fik fat i de Medlemmer af »Det sønderjydske Udvalg«, der var til Stede paa Rigsdagen, og vi modtog altsaa Biskop Koch og de to ham led­ sagende Medlemmer af det nedsatte kirkelige Udvalg. De gjorde opmærksom paa, at det forsaavidt var berettiget, at de tyske Præster ikke vilde betragtes som Embedsmænd, og at der vilde opstaa mange Vanskeligheder, hvis deres Strejketrusel kom til Udførelse. De tyske Præster er, sagde de, jo ikke som i det øvrige Danmark udnævnte af Kongen. De er antaget af Menighederne efter afholdt Prøve­ prædiken og derefter bekræftet som Præster af Konsistoriet i Kiel. De hævder derfor med Rette, at de er Præster og ikke Embeds- mænd. Henvendelsen foranledigede, at der gennemførtes en særlig Bestemmelse for Præsternes Vedkommende, hvorefter der skulde foretages en Afstemning blandt Befolkningen indenfor hvert Pasto­ rat om, hvorvidt Præsten skulde blive eller han skulde afskediges. Ogsaa af dette kunde man her i Landet have lært adskilligt. Naar de tyske Præster ikke var Embedsmænd, men Præster, laa dette jo i, at de ingen »borgerlige« Embedsforretninger havde at udføre. Der var i Tyskland borgerlig Indgaaelse af Ægteskab, hvorefter det stod et Brudepar frit for, om de vilde have kirkelig Vielse bagefter. Og der var en særlig Registerfører, der førte Fortegnelsen over

Made with