HøretOgOplevet_1896-1920

187

for kirkelige Spørgsmaal holdt sig, ogsaa efter at Læsningen til Præst var ophørt. Jeg skrev Artikler, som jeg fik optaget, bl. a. i et Blad, der hed »Kirkebladet«, f. Eks. et Stykke, der havde til Over­ skrift: »Skal der prædikes eller missioneres?« hvori jeg gjorde gældende, at Præsterne havde den Opgave ogsaa at prædike for Menigheden. De skulde ikke altid tale om Omvendelse og Opvæk­ kelse. Ogsaa i Højskolebladet, der blev holdt i mit Hjem allerede fra det begyndte at udkomme 1876, fik jeg en Artikel optaget i 1884, altsaa da jeg kun var 22 Aar gammel. Den havde til Overskrift »Folkekirken og Præstefriheden«. Højskoleforstander Frederik Nør­ gaard skriver om denne Artikel i et Stykke i Højskolebladet i An­ ledning af min 80 Aars Fødselsdag bl. a.: »Artiklen er velskreven og klart tænkt, men lang, som Jensen-Sønderups Artikler ofte er, men det skal føjes til, at lang ikke betyder vrøvlet. Vrøvl har den Mand aldrig produceret. Dertil tænker han for klart.« Mine Frihedsideer, saavel vedrørende Skole- som Kirkespørgs- maal, faldt jo ikke altid sammen med Flertallet indenfor det Parti, jeg tilhørte paa Rigsdagen, men heldigvis havde vi Lov til at have vore egne Meninger om disse, som iøvrigt ogsaa om andre Sager, naar man blot sagde det i Partimøder, hvor vi drøftede Sagerne. Den første Skolelov, som vi havde for paa Rigsdagen, var Skole­ loven af 1899. Jeg var ikke særlig glad for, at man den Gang ud­ videde de tvungne Fag i Skolen til at omfatte Historie og Geografi, navnlig det første, men jeg maatte jo indrømme, at disse Fag var almindelige i Skolen, saa nogen større Modstand imod deres Ind­ førelse som »obligatoriske« kunde ikke med Held gøres gældende. Særlig glad for, at det blev fastsat i Loven, at Dansk var et Hoved­ fag, og at der ligefrem fastsattes et Mindstetimetal for dette Fag, var jeg. Jeg havde iøvrigt den Tilfredsstillelse, at da det ved denne Skolelov var bestemt, at Skolekommissionerne maatte udvides med to Medlemmer, som Sogneraadsformand at blive valgt som den ene af disse. Det var vel navnlig, fordi jeg havde været med til at ved­ tage Loven, at jeg blev valgt som Medlem af den udvidede Skole­ kommission for Sønderup-Suldrup Kommune. Skolekommissionerne fik i Henhold til Loven mere Indflydelse paa Skolevæsenets Ord­ ning i Landkommunerne, end de tidligere havde haft. Vi skulde udarbejde saavel Skoleplaner som Undervisningsplaner for Skolerne, og disse skulde indsendes til Godkendelse i Ministeriet. Vi holdt ikke faa Møder, og Præsten, der tillige var selvskreven Formand,