HøretOgOplevet_1896-1920

181

anvisning og Arbejdsløshedsforsikring; dette blev senere gennem­ ført af Krag, der blev Indenrigsminister efter Sigurd Bergs Død. Jeg gjorde allerede da opmærksom paa, at det efter min Mening vilde være det heldigste, at saavel Arbejdsanvisningen som Arbejds­ løshedsforsikringen blev samlet under een Mand, da de to Sager i saa høj Grad havde Forbindelse med hinanden. Jeg havde paa det Tidspunkt set i Bladene, at der var et Arbejde i Gang for at lave en Arbejdsløshedskasse, beregnet særlig for Landarbejdere, og be­ nyttede Lejligheden til at sige, navnlig til Arbejdsløshedsinspektør Frøken Black, at hun nu burde sørge for, at der i den Vedtægt, der skulde gælde for den ny Arbejdsløshedskasse, kom en Bestemmelse om, at der ikke kunde udbetales Arbejdsløshedsunderstøttelse til nogen Arbejdsløs i Tiden fra 1. November til 1. April. Frøken Black var lige ved at gaa bagover i Stolen, hvor hun sad, af lutter For­ bavselse. »Det er jo den Tid,« sagde hun, »hvor Landarbejderne har mest Trang for Arbejdsløshedsunderstøttelse. Hvordan begrunder De Deres Standpunkt, der gaar ud paa, at de ikke skal have Under­ støttelse i den Tid, hvor de trænger haardest dertil?« Jeg forklarede hende saa, at det vilde være heldigst for de fleste, der arbejdede ved Landbrug, at de fik Helaarsfæste, og at de, der ikke ønskede Helaarspladser, fordi de ved løst Arbejde kunde tjene mere i Som- mermaanedeme, indsaa Nødvendigheden af at lægge noget til Side, saa de kunde leve deraf om Vinteren, hvor de kun kunde paaregne at faa Arbejde i Ny og Næ. Jeg henviste i saa Henseende til, at der i den saakaldte »Kristelige Arbejdsløshedskasse« fandtes Bestem­ melser om, at Landhaandværkere ikke kunde faa Understøttelse i de tre Maaneder af Vinteren, hvori der som Regel ikke kunde arbej­ des paa Grund af Vejrliget. Jeg vidste, at de paagældende Bestem­ melser havde virket særdeles tilfredsstillende, og at de paagældende Haandværkere i stor Udstrækning tog andet Arbejde i den Tid, de ingen Understøttelse havde Ret til. Det ansaa jeg for en Fordel, ogsaa for Landarbejdere, og saa var de ikke nødt til at opgive Ind­ tægten, de maaske havde haft ved tilfældigt Arbejde om Vinteren. Hvis de derimod var saa uheldige at gaa ledige i længere Tid i Som- mermaanederne, for Eksempel mere end seks Dage, der var den sædvanlige »Karenstid« i andre Arbejdsløshedskasser, syntes jeg, at det var rimeligt, at de havde Ret til Understøttelse. Den paagæl­ dende Bestemmelse blev dog ikke gennemført i den for Landarbej- demes Arbejdsløshedskasse stadfæstede Vedtægt. Naar man har