HøretOgOplevet_1896-1920

179

Omsider kom Udenrigsministeriets Forslag, der fik en let Gang gennem Rigsdagen. Det maa siges at være meget diplomatisk affattet. Lovforslaget, som blev vedtaget af Rigsdagen og stadfæstet af Kongen den 17. Maj 1916, har følgende Ordlyd: »Indenrigsministe­ ren bemyndiges til efter derom indgivet nærmere Andragende at meddele dansk Indfødsret til Personer af dansk Afstamning, der er eller har været optagne i dansk Lægdsrulle, og som ikke er i Be­ siddelse af Statsborgerret i fremmed Stat. Denne Lov har Gyldighed til Udgangen af indeværende Aar og træder i Kraft straks.« Jeg havde forøvrigt den Tilfredsstillelse i 1937 at træffe en af dem, der havde nydt godt af den paagældende Lov. Jeg var den Gang Formand for Repræsentantskabet i Foreningen »Arbejde adler«, der om Sommeren holdt sit Aarsmøde paa Foreningens Arbejds- hjem, »Dalhoffsminde« ved Haderslev. Jeg vilde benytte Lejligheden til at se nogen af de minderige Steder i Sønderjylland. Jeg havde en Chauffør fra Haderslev til at køre for mig. Han kørte mig om ad Knivsbjerg, hvor det tyske Monument endnu knejser, men hvor dog Bismarcks Statue i Legemsstørrelse er fjernet fra den Niche, hvor den stod, og videre til Dybbøl. Da vi havde beset Skanserne, som Chaufføren beredvilligt hjalp mig op paa nogen af, indbød jeg ham til at spise Middag sammen med mig i en Restaurant belig­ gende tæt ved Dybbøl Skanserne og de derværende Krigergrave. Jeg ved ikke, om han var vidende om, at han kørte med en tidligere Indenrigsminister. Han vidste selvfølgelig, at han kørte med For­ manden for Repræsentantskabet for »Arbejde adler«, men i hvert Fald vidste han ikke, at jeg havde været medvirkende til Gennem­ førelsen af den Lov, hvorefter han slap fri for tysk Militærtjeneste. Ved Middagen spurgte jeg ham, om han havde været med i Ver­ denskrigen 1914/18, og han fortalte da, at han hørte til de Hjem­ løse og derfor slap fri for Militærtjenesten. Han fortalte videre, at han dengang var hjemme hos sin Far, der havde en Landejendom i en Landsby uden for Haderslev. Han var paa Arbejde ude i Mar­ ken, da der kom en Gendarm ridende ud til ham og sagde, at han skulde møde et bestemt Sted paa en nærmere angivet Dag for at blive tysk Soldat. »Heldigvis spurgte jeg ham, om han havde noget skriftligt for sit Forlangende. Det havde han ikke, og jeg sagde til ham, at saa længe han ikke havde noget skriftligt, mødte jeg ikke, og Gendarmen vendte da i Vrede sin Hest og galopperede bort. Siden hørte jeg ikke mere til det, men fik godt nok at vide, at han 1 2 '