HøretOgOplevet_1896-1920

175 sionen var Modstandere af at paalægge Arbejdsgiverne at yde Bidrag til Arbejdsløshedsforsikringen, i hvert Fald under denne Form med Opklæbning af Mærker i en Arbejdsbog, som Arbejderne skulde møde med, og dette blev da heller ikke gennemført i Kom­ missionen. Ogsaa Besøget i Hamborg paa de derværende Arbejds­ anvisningskontorer var udbytterigt for mig. Ved Ankomsten til Ho­ tellet, hvor min Søn og jeg skulde overnatte, skete der det pudsige, at Portieren ikke kunde finde mit Navn i Protokollen. Jeg opgav selvfølgelig min Titel som Arbejdsanvisningsdirektør, men min Søn, som ganske vist saa Protokollen omvendt, pegede paa Navnet. Det viste sig, at Konsulatet havde opgivet Titlen som forhenværende Indenrigsminister, og dermed var Sagen jo i Orden. Tidlig næste Morgen gik Rejsen videre til Kiel. Paa Jernbane­ terrænet ved Hamborg saa jeg en Flok kvindelige Arbejdere med Skovle paa Nakken, de skulde aabenbart i Arbejde paa Terrænet. Det var altsaa ikke alene paa Post-, Telegraf- og Jernbanekontorer, der var ansat kvindelige Funktionærer, — saavel i Berlin som i andre Byer gjorde Kvinder ogsaa Tjeneste som Konduktører ved Sporvognene — men ogsaa ved noget saa praktisk som ved Udbed­ ring af Jernbanenettet. Ankommen til Kiel opsøgte jeg selvfølgelig den forannævnte Regierungsrat Hansen, der tog meget elskværdigt imod min Søn og mig. Vi havde paa Hotellet i Hamborg faaet ud­ leveret Ernæringskort for den Dag, vi rejste, men det viste sig, at disse ikke gjaldt i Kiel, og da det ikke var Meningen at blive i Kiel Natten over, kunde der ikke faas Ernæringskort for den paa­ gældende Dag. Dette klarede Hansen paa den Maade, at han ind­ bød os til at spise Frokost sammen med ham. I Kiel var der ikke noget nyt at se for Arbejdsanvisningens Vedkommende, den var der ordnet paa samme Maade omend i mindre Omfang som i Ham­ borg og Berlin. Regierungsrat Hansen havde Lyst til at vise os nogle af Byens Seværdigheder. Allerede medens vi spiste Frokost i en Restaurant, som havde en aaben Plads foran sig, noget i Ret­ ning af et Torv, kom der en Flok unge Mænd i Drejlstøj, der holdt Øvelser paa Pladsen. Det var aabenbart indkaldte Rekrutter, som vi kalder dem her i Landet, der skulde opøves som Soldater. Straks da de kom ind paa Pladsen, sagde Hansen med en vis Stolthed: »Kan De se, vi har Unge endnu, der kan gøre Tjeneste som Soldater i den tyske Hær.« Vi gik efter Frokosten en Tur gennem Byen, og Hansen viste med Stolthed udover den store Havn med de mange