HøretOgOplevet_1896-1920

151

udnævnt til hans Efterfølger som Formand og fungerede som saa- dan, til Kommissionen afsluttede sit Arbejde i 1914. Ganske vist ansaa jeg det for rigtigt, da jeg i Juli 1910 blev Indenrigsminister, at nedlægge Hvervet som Formand, men Kommissionens Medlem­ mer protesterede herimod, og navnlig Ludvig Bramsen, der var meget forsikringsinteresseret og et virksomt og arbejdsomt Medlem af Kommissionen, henstillede indstændigt, at jeg fortsatte som For­ mand. Dette indvilligede jeg i og havde saaledes Lejlighed til ikke alene at følge, men at lede Kommissionens Møder. Kommissionen sluttede sit Arbejde i December 1914, altsaa efter at Verdens­ krigen var begyndt. At det vilde vare længe med Arbejdet i Kom­ missionen, var man straks fra Begyndelsen klar over. Det var jo ikke alene om Invaliditetsforsikringen i Udlandet, der skulde skaffes Oplysninger, men ogsaa herhjemmefra skulde der indhentes en Mængde Oplysninger, saavel om Aldersklassernes Fordeling, som om indtrufne Invaliditetstilfælde og Tilfælde af Uarbejdsdygtighed paa Grund af manglende Arbejdsevne. Saavel Tilvejebringelsen af disse Oplysninger som de Beregninger, der paa Grundlag heraf maatte foretages, maatte selvsagt tage lang Tid. Bestemmelsen om, at et Medlem, valgt af Rigsdagen, udtraadte af Kommissionen, naar han ikke længere var Medlem af Rigsdagen, virkede i nogen Grad hemmende paa Arbejdet. Der maatte fornuftigvis gives nye Med­ lemmer nogen Tid til at sætte sig ind i Sagerne og navnlig i de indhentede Oplysninger. Ser man paa Navnene af Medlemmer, der har underskrevet Kommissionsbetænkningen, opdager man, at kun 6 af de først udnævnte Kommissionsmedlemmer — af disse er de 3 de af Ministeriet valgte — var Medlemmer ved Betænkningens Af­ givelse. Gehejmeetatsraad Ludvig Bramsen døde, efter at den fore­ løbige Betænkning var skrevet, og kort Tid før var Etatsraad Pagh og Konferensraad A. C. V. Petersen afgaaet ved Døden. De 16 Med­ lemmer, der har underskrevet Kommissionsbetænkningen er: E. An­ dersen, V. Falbe Hansen, Julius Frandsen, Jensen-Sønderup, N. K. Moestrup, P. Nielsen, J. P. Nordby, H. P. Philipsen, C. Ravn, Rør­ dam, Elias Sandbæk, Chr. Sonne, Th. Stauning, Th. Sørensen, H. Vedel og Harald Westergaard. Der opnaaedes ikke Enighed i Kommissionen, noget man heller ikke paa Forhaand kunde vente. Der var dog et Flertal indenfor Kommissionen, der holdt paa Forsikringsprincippet. Det var Med­ lemmerne: R. Andersen, L. Bramsen, Frandsen, Jensen-Sønderup,

Made with