HøretOgOplevet_1896-1920

149

Petersen og daværende kgl. Fuldmægtig, senere Departementschef i Indenrigsministeriet: H. S. A. Vedel. De 7 af Folketinget valgte Medlemmer var: Stabslæge PI. Rørdam, Raadmand G. Phillipsen, Gaardejer, Direktør Moestrup, Højesteretssagfører Svend Høgsbro, Gaardejer M. Larsen, Borgmester J. Jensen og Direktør Neergaard; af Landstinget blev valgt: Konsul Hey, Lærer S. Jensen, Gaardejer Nordby, Etatsraad Pagh, Gaardejer J. Rasmussen, Landvæsens­ kommissær J. C. Sørensen og Gaardejer Vestergaard-Gjøttrup. Jeg var altsaa ikke Medlem af Kommissionen fra dens Begyn­ delse, men først da Svend Høgsbro, der var valgt af Venstre, ned- lagde sit Hverv som Medlem af Kommissionen, da han i Januar 1905 blev udnævnt som Trafikminister i Ministeriet I. C. Christen­ sen; men Udvalgets Arbejde var paa dette Tidspunkt ikke saa langt fremskreden, saa det for mig krævede noget større Arbejde at komme ind i det. Det var en særdeles interessant Virksomhed at sidde i denne Kommission. Efterhaanden som vi fik Oplysninger ind om, hvordan Folkeforsikringen var ordnet i andre Lande, kræ­ vedes der af Medlemmerne et ikke ringe Arbejde for at komme ind i det store Materiale, som opdyngede sig paa ens Bord. Men for en Mand, der var socialt interesseret, og som, igennem sin kom­ munale Virksomhed, var kendt med Forholdene, navnlig i Land­ distrikterne, var det et lønnende Arbejde. Ikke mindst Forsikrings­ ordningen af 1889 i Tyskland var af stor Interesse og dannede i det hele taget i ikke ringe Grad Grundlaget for Kommissionsflertallets endelige Indstilling. For mit Vedkommende blev Arbejdet i Kommissionen Anledningen til en Mængde Foredrag rundt om i Landet. Det var mit Indtryk, at der baade i Byerne og paa Landet var stor Forstaaelse af Ønske­ ligheden af Indførelsen af den »tvungne Folkeforsikring«, som efterhaanden blev det mest brugte Navn for Indførelse af almindelig Invaliditets- og Alderdomsforsikring. Navnlig ved de Møder, jeg havde Lejlighed til at holde paa Landet, og hvor ikke mindst Sogne­ rådsmedlemmer mødte op, var det for mig en Tilfredsstillelse at begynde min Udvikling af det Offentliges Forsorg for Trængende med at gøre opmærksom paa, at Begyndelsen til Indførelse af det Offentliges Forsorg for de Trængende blev gjort med den kongelige Anordning af 5. Juli 1803. Jeg kunde i saa Henseende henvise til det udførlige Protokollat, der i Sogneraadets Arkiv for Sønderup- Suldrup Pastorat er indført om det første Møde, som Fattigudvalget