HøretOgOplevet_1896-1920
144
Udvikling i vort Land i Almindelighed, hvis vi havde faaet et Lands ting, valgt af de kommunale Vælgere. Allerede da var Lovgivnings arbejdet mere og mere gaaet over til at blive Love, der i stedse større Grad berørte Kommunerne, saavel økonomisk — skattemæs sigt — som forvaltningsmæssigt. Det var jo navnlig den sociale Lov givning, der i saa høj Grad lagde Beslag paa Kommunalraadenes Virksomhed. Og det er min Erfaring, at dette at lægge Ansvaret saavel for Lovenes Forvaltning som Udskrivningen af Kommune skatter over paa Kommunalraadene er en god Ting. Hvis vi havde faaet det kommunevalgte Landsting, er der ingen Tvivl om, at Lov forslag, der kom fra Folketinget eller blev forelagt i Landstinget direkte af Ministeriet, altid, saa snart de vedrørte, det være sig Sociallovgivning eller Skolelovgivning, vilde blive betragtet ud fra det Synspunkt: Hvordan vil nu dette Forslag virke i Praksis, og hvilke Udgifter vil det medføre for Kommunerne. Ogsaa den Ten dens, der har været i den senere Tid til at flytte Administrationen af Lovene fra Kommunerne til Staten — Centralisation — vilde sikkert have mødt Modstand i et kommunevalgt Landsting. Men noget Haab om, at man skulde vende tilbage til det af Klaus Bernt- sen forelagte Forslag om et kommunevalgt Landsting, er der sik kert ikke. Der er formentlig ikke nogen Grund til at gaa nærmere i De tailler med Hensyn til, hvordan det Forslag, der blev Grundloven af 5. Juni 1915, kom til Verden. Det skjuler sig for de uindviede i det Mørke, der altid omhyller hemmelige Forhandlinger, som man ikke selv har deltaget i. At det var Brandes, der var Hovedmanden i Forhandlingerne med Grev Friis om en ny Grundlovsændring, er vist nok hævet over enhver Tvivl. Han var i høj Grad Realpolitiker, og tog det ikke saa nøje med, hvad han tidligere var gaaet ind for; det er i saa Henseende betegnende, at han, dengang Salget af de vestindiske Øer rygtevis kom frem i Bladene, pure benægtede, at der var ført Forhandlinger herom, skønt han allerede stod midt i Forhandlingerne om Salget. Da det senere ved Forhandlingerne om Salget ved et hemmeligt Møde i Folketinget blev bebrejdet ham, at han saa kategorisk havde nægtet, at saadanne Forhandlinger blev ført, svarede han: »Det var jeg da nødt til!« Mere forbavset var jeg over, at Rode som Indenrigsminister i Ministeriet Zahle kunde gaa med til at lade de ældre Vælgere vælge Valgmændene til Lands tinget. Naar man læser hans Udtalelser ved Grundlovsforslagets Be
Made with FlippingBook