HøretOgOplevet_1896-1920

132

Berntsen var den drivende Kraft, baade med Hensyn til Fremsæt­ telse af et Grundlovsforslag, der ogsaa omfattede Landstingsvalg- maaden, og om at Landstinget skulde vælges af de kommunale Raad. Det var selvfølgelig ikke alene, fordi Neergaard historisk vidste Besked med, at en Bestemmelse om, at naar en ny kommunal Lov var givet, kunde ved almindelig Lov Retten til at vælge Landstings­ medlemmer overgaa til de kommunale Raad, men ogsaa fordi han rent principielt ansaa det for heldigt, at man sikrede sig, at Rigs­ dagens ene Ting havde den fornødne kommunale Indsigt. Paa det Tidspunkt, hvor Ministeriet Berntsen optog Spørgsmaalet om en Forfatningsforandring, var vel Neergaard bedst kendt som Forkæmper for en mere frihandelsvenlig Toldlov og for Social­ reformer af mere vidtrækkende Betydning. Man behøver blot at minde om Neergaards store Tale ved »Foreningen af jydske Landbo­ foreningens Møde i Aarhus 1890. Han talte dér blandt andet for Oprettelsen af en vederlagsfri Alderdoms- og Invalideforsørgelse for ubemidlede, med faste Takster, hvortil Midlerne delvis — for Statens Vedkommende — skulde tilvejebringes ved forøget Alkohol­ beskatning og Indkomst- og Formueskat til Staten. En Ulykkesforsik­ ring for Arbejdere ved Arbejdsgivernes Forsikringspligt, Statsstøtte til existerende —■ og nyoprettede — frivillige Sygekasser, og Ar­ bejdsløshedsforsikring, frivillig, med lovbestemt Bidrag fra Arbejds­ giverne og fra Staten. Ogsaa Neergaards Udenlandsrejser i 1879 (til Tyskland) og 1881 (til Frankrig og England) havde jo væsentlig til Formaal at give ham Lejlighed til at sætte sig ind i navnlig den sociale Lovgivning i Udlandet. Han skriver i sine Erindringer, at Hovedformaalet med Rejsen til Frankrig og England var: 1) at sætte sig ind i de to Landes almindelige Politik, i Øjeblik­ kets Partiforhold og i Parlamenternes Virkemaade; 2) at fortsætte sine handels- og toldpolitiske Studier, især ved Hjælp af det store Materiale, som dannede Grundlaget for Handelstraktatforhandlingerne mellem Frankrig og forskellige andre Lande, navnlig England, og 3) at undersøge Arbejdernes Selvhjælpsbestræbelser i de to Lande — Produktions- og Forbrugsforeninger, Fagforeninger o. s. v, — og Spirerne til en kommende Sociallovgivning. Det er bekendt nok, at den Reformpolitik, de Moderate indførte som Forberedelse til Forliget, i høj Grad var præget af Neergaards Syslen med og Opfattelse af de sociale Forhold her i Landet.