HøretOgOplevet_1896-1920
121
Kongen kom straks til Sengs, og de tilstedeværende Medlemmer af Kongefamilien og Kongens Livlæge: Prof. Bloch, blev tilkaldt. • Kongens Helbredstilstand bedredes, omend langsomt, og det be stemtes, at han vilde foretage en Rejse til Nizza og Frankrig i Maanederne April og Maj. Der afholdtes Statsraad den første April, og faa Dage efter afrejste Kong Frederik, Dronningen, Prinsesserne Thyra og Dagmar samt Prins Gustav, ledsaget af Hofmarskal, Greve Brockenhuus-Schack og Livlægen Professor Bloch. Paa Hjem rejsen døde Kongen i Hamborg Natten mellem 14. og 15. Maj 1912. Kongefamilien boede paa Hotel »Hamburger Hof«. Der blev om Aftenen drukket The i Kongens og Dronningens Værelse paa Ho tellet, og Kongen paalagde dem at faa pakket Kufferterne og gaa i Seng i ordentlig Tid for at være parat til Afrejsen næste Morgen. Da Kongen og Dronningen havde forladt Værelset, hvor der var drukket The, fandt Prinsesserne og Prins Gustav dog, at det var f o r tidligt at gaa til Ro, og syntes, at det kunde være interessant at gaa ned i Forhallen til Restauranten og se paa Gæsterne der og høre lidt paa Musikken. Hofmarskallen og Livlægen gik derfor med dem ned i Forhallen. Da de efter en god Times Tid kom op for at gaa i Seng, gik Kongens Kammertjener ude paa Gangen, meget urolig over, at Kongen ikke var kommen tilbage. Kongen havde taget sin Hat, da han kom ud fra Værelset, hvor der var drukket The, og Kammertjeneren mente, at han, som han saa ofte plejede, vilde gaa en lille Tur for at trække frisk Luft, inden han gik i Seng. Ved Hotelværtens Hjælp blev der, saa ubemærket som muligt, sat en Eftersøgning i Gang, og i Løbet af Natten blev det opklaret, at en Politibetjent havde fundet Kongen siddende paa en Trappe sten. Politibetjenten fik tilkaldt en Drosche og fik Kongen ind i denne; Kongen havde svagt kunnet sige »Hamburger Hof«. Politi betjenten fulgte med i Droschen, men inden de naaede »Hamburger Hof«, var Kongen død. Da Politibetjenten var klar over, at det ikke kunde nytte at komme til Hotellet med en død Mand og tilmed ikke havde nogen Anelse om, at det var Kongen af Danmark, han kørte med> 8av han Droschekusken Ordre til at køre til Lighuset — la morgue — , hvor Kongens Lig altsaa blev anbragt. Hen paa Mor genstunden blev det kørt til Hotellet, lagt i Sengen i Kongens Sove værelse og Blomster lagt paa Sengen. I det Nummer af »Statstidende«, der udkom den 15. Maj 1912, findes følgende Meddelelse om Kong Frederik den Ottendes Død:
Made with FlippingBook