HøretOgOplevet_1896-1920

114

om. V i havde her i Landet ikke haft noget tilsvarende tidligere, saa Oplysninger om Arbejdsanvisning maatte hentes fra Udlandet. Senere blev jeg Arbejdsanvisningsdirektør, men derom vil der blive berettet i et særligt Afsnit. Derimod var Loven om Hjælpekasser ikke ny, det var som be­ kendt de tidligere »fri Fattigkasser«, der i 1907 fik Navnet Hjælpe­ kasser. Men der var i Loven indført en Bestemmelse om, at Forslag til Lovens Revision skulde forelægges Rigsdagen efter fem Aars Forløb. Man vilde indhøste Erfaringer saavel paa dette som paa andre Omraader om Lovens Virkninger. Det var iøvrigt ikke mange Ændringer, der tiltrængtes, og Lovforslaget gik let igennem paa Rigsdagen. Ny var Loven om Understøttelse til Børn af Enker. Man havde jo i mange Aar haft en Lov om Underholdsbidrag til Børn, fødte udenfor Ægteskab, og det laa da nær at drage den Slutning, at Mødre med Børn, hvor Faderen var død, var mindst lige saa daarligt stillede, som Mødre med Børn fødte udenfor Ægte­ skab. Ligesom Underholdsbidraget til disse var fastsat til et bestemt aarligt Beløb, skulde Understøttelsen til Enkebørn ogsaa fastsættes til en fast aarlig Sum for hvert Barn. Skønt »Kvindesagsmand« havde jeg egentlig ønsket, at man ogsaa kunde have faaet Under­ støttelsen til Børn af Enkemænd med i den samme Lov, men det fandt man dog vilde være at gaa for vidt, selv om man maatte ind­ rømme, at Enkemænd med smaa Børn kunde være lige saa vanske­ ligt stillede som Enkerne. Herning Kommune var navnlig efter de mange Jernbaneanlæg, der har Midtpunkt i Herning, bleven en hel Købstad, men styredes efter de for Sognekommunerne gældende Regler. Ret naturlig var dette, hverken for Kommunens Beboere eller for Sogneraadet, til­ fredsstillende, og Sogneraadet ansøgte derfor om, at Herning Kom­ mune maatte blive Købstad. Dette fandt jeg som Indenrigsminister meget rimeligt, men noget Fortilfælde forelaa ikke. Ganske vist. havde vi i min Folketingstid gjort de saakaldte »Flækker« til Køb­ stæder, og Esbjerg havde ogsaa faaet Købstadrettigheder, men en ren Sognekommune, der skulde være Købstad, havde man ikke noget Fortilfælde for. Det eneste Spørgsmaal, der baade i Ministe­ riet og paa Rigsdagen voldte nogen Vanskelighed, var Spørgsmaalet om Valg af Borgmester for den ny Købstad. At Borgmesteren skulde have kongelig Udnævnelse, var efter de gældende Love en Nødven­ dighed; i de andre Købstæder havde det været Praksis, at Herreds