HøretOgOplevet_1896-1920

112

udvalg, der havde de tvivlsomme Valg til Prøvelse, efter en nøje Gennemgang af Stemmesedlerne, som Udvalget havde forlangt ind­ sendt, indstillede til Folketinget, at Valget blev omstødt. En Del af Stemmesedlerne blev anset for ugyldige, fordi det Kryds, der var sat bagefter Kandidaternes Navne, stod saa nær ved den Streg, der adskiller Navnene, saa Krydsets to »Ben« gik ind i dei andet Felt. Der blev udskrevet nyt Valg og ved dette sejrede den radikale Kandidat, senere Landstingsmand Fog-Petersen. Det viste sig ved denne Lejlighed, at den dagældende Valglov havde visse »Huller«. Odense Amt kunde nemlig tilkomme et Tillægsmandat, hvilket til­ kom mig som den af de opstilledeikke valgte Kandidater, der havde størst Stemmetal i Amtet, saa jeg blev altsaa siddende som Medlem af Tinget. Da Folketingets Medlemsantal var fastsat i Grundloven, maatte der altsaa en anden Venstremand gaa ud, og det viste sig at være en Mand fra Lolland; Poul Rasmussen, der var kommen ind paa et Tillægsmandat dernede fra. De Konserva­ tive skiftede ved det sidste Valg Kandidat i Bogensekredsen. Der blev opstillet en Indre Missions Mand, Carlsen-Skiødt. Det konser­ vative Parti i Bogensekredsen var ved forrige Valg bleven klar over, at hvis det skulde lykkes for dem at tage Kredsen, maatte de opstille en Mand, der kunde faa ogsaa Indre Missions Folkenes Stemmer. Jeg fik senere at vide, at en førende Mand indenfor Mis­ sionen foran det forrige Valg havde samlet sine Folk i Kommunen og sagt til dem: »Ja, vi plejer jo vel nok næsten alle indenfor Indre Mission at stemme paa den konservative Kandidat ved Folketings­ valget, men den Kandidat, de Konservative har opstillet, er slem t baade at bande og spille Kort, saa ham synes jeg ikke, vikan stemme paa. Jeg selv vil stemme paa Jensen-Sønderup, han er dog en troende Mand, selv om han er Grundtvigianer, og trods det, at jeg er uenig med ham i hans Syn paa Kirkepolitikken. Jeg vil anbefale jer at stemme paa Jensen-Sønderup.« Det var forøvrigt ikke alene de konservative Vælgere, som hørte til Indre Mission, der gik over til at stemme paa Carlsen-Skiødt, fordi han var Mis­ sionsmand, men ogsaa Venstremænd, der tilhørte Missionen, følte sig forpligtede til at stemme paa ham. Den daværende Forstander for Tommerup Højskole: Sandbæk, der ved de foregaaende Valg havde været min Stiller, og som jeg havde boet hos, naar jeg holdt Vælgermøder i Tommerup, skrev et forøvrigt pænt Brev til mig, da det var afgjort, at Carlsen-Skiødt skulde være de konser-

Made with