HøretOgOplevet_1896-1920

8 Thomsen, Haubro — den senere Formand i Folketinget. Han havde sagt ja til Opfordringen, men var kun lidt kendt, navnlig i den øst­ lige Del af Folketingskredsen, saa det var nødvendigt at afholde mange Møder. Da Vælgermøderne var sluttet, og Jens Vestergaard afhentede Lærer Thomsen hos mig, skulde det aftales, hvem der skulde være ordførende Stillere paa Valgdagen. Jeg gik ud fra som givet, at Jens Vestergaard skulde være den ordførende Stiller, og det sagde han selvfølgelig ja til, men føjede til: »Der skal da i det mindste være en Taler mere, og det maa da være dig som For­ mand i Kredsen.« Forud for Folketingsvalget 1895 modtog jeg et Brev fra en Mand i Nyborgkredsen. Brevskriveren — der forøvrigt var Morbroder til I. C. Christensen — meddelte mig, at de Radikale i Nyborgkredsen (Det Bergske Venstre) ønskede at konstatere, at de var uenige med deres moderate Folketingsmand: Jensen Toustrup, fordi han var gaaet med til Forliget. Han var klar over, at der ikke kunde være Tale om, at jeg kunde blive valgt, »men vi ønsker at tælle vore Stemmer, det kan vi saa meget bedre gøre, som det siges, at Højre ikke ved dette Valg vil opstille nogen Kandidat, de er godt tilfreds med Jensen Toustrup.« Jeg sagde ja til Opfordringen og rejste der­ over til et Delegeretmøde, som de Radikale havde sammenkaldt til i Kredsen, for at tage Bestemmelse om Kandidatopstillingen. Da vi kom tilbage til Nyborg fra Mødet om Aftenen, mødte Redaktøren af det stedlige Højreblad, Emil Opfer, og spurgte efter Delegeret- mødets Resultat; da jeg sagde ham, at jeg skulde være Det Bergske Venstres Kandidat, sagde han mig, at nu var Valget udskrevet til Begyndelsen af April. Han var i det hele taget ret livlig og spurgte mig ud om min Løbebane hidtil. Paa Delegeretmødet var der allerede planlagt en Del Vælger­ møder, som Det Bergske Venstre indbød til. Det var imidlertid nød­ vendigt for mig at gøre en Tur hjem til Sønderup, ligesom det selv­ følgelig ogsaa af Hensyn til Bekendtgørelsen i Bladene om Mø­ derne var nødvendigt, at der hengik nogle Dage. Da jeg kom til­ bage til Nyborg for at begynde Vælgermøderne, fik jeg at vide, at Højre havde bestemt sig til at opstille en Kandidat. Det var en Skolemand, Hvidberg, den senere Landstingsmand. Naar Højre havde bestemt sig til dette, til Trods for, at de i og for sig var til­ fredse med Jensen Toustrup, var det, fordi Højre, naar Venstres Stemmer blev delt paa to Kandidater, gjorde sig Haab om at kunne