HøretOgOplevet_1896-1920

104

disse Sagers Vedkommende kunde jeg let danne mig en Mening om, hvordan Sagen saa ud i Praksis, ikke alene naar det gjaldt Landkommunerne, men ogsaa hvor det gjaldt en Bykommune. Men der var jo Sager, som for saa vidt laa helt fremmed for mig, fordi jeg ikke havde haft nogen Lejlighed til at sætte mig ind i dem. Dette gjaldt da navnlig Styrelsen af Grønland, der dengang hørte under Indenrigsministeriet. Saavel Enevold Sørensen som Sigurd Berg havde, i den Tid de var Indenrigsministre, været en Tur i Grønland og havde saaledes faaet personligt Kendskab til Styrelsen af Landet set deroppe fra, navnlig ved deres Forhand­ linger med Inspektørerne i Grønland. Sigurd Berg havde som Inden­ rigsminister faaet gennemført en ny Lov om Grønlands Styrelse. Efter de tidligere gældende Regler var der en Direktør, der havde hele Styrelsen af de grønlandske Forhold under sig, dog ikke Kirke- og Skolevæsenet, der hørte direkte under Kultusministeriet, men alt det øvrige, baade Handel og Administration, hørte under Direk­ tøren for Grønlands Styrelse. Ved den ny Lov, som Indenrigsmini­ ster Sigurd Berg havde faaet gennemført, var det bleven bestemt, at der skulde være en særlig Chef for Handelen, der efter Loven skulde være ligestillet med Direktøren. Han benævnedes i Loven som Handelschefen, og selvfølgelig skulde han have alt, hvad der vedrørte Handelen, saavel Indkøbene af de Varer her i Landet, der skulde sendes op til Grønland, som de Varer, der skulde købes i Grønland og sendes herned, under sig. Men iøvrigt var det overladt til Fastsættelse ved en kongelig Anordning, hvilke Sager der skulde høre under hver af de to Chefer. Denne kongelige Anordning skulde udstedes om kort Tid, saa det var nødvendigt for mig straks at tage fat paa Udarbejdelsen af den. Handelschefen, der forøvrigt kun var konstitueret, havde om Sommeren været en Tur i Grønland, men han kunde selvfølgelig ikke paa Grundlag af et enkelt Besøg være saa godt ind i Sagerne som Direktøren, der i mange Aar havde beskæftiget sig med de grønlandske Forhold. Jeg bad de to Chefer: Direktør Ryberg og Handelschef Wesche, om at komme op i Mini­ steriet for at tale om Indholdet af den kongelige Anordning, som i Henhold til Loven skulde udstedes. Det blev til mange Forhand­ linger mellem de to Chefer og mig. Jeg opdagede ret hurtigt, at det var vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at faa dem til at enes om noget som helst. Der var jo særlige Skibe, der gik til Grønland, og nu skulde det planlægges, hvordan Sejladsen den følgende Som