HøretOgOplevet_1896-1920

99

Retsprotokoller, men levede iøvrigt stille og tilbagetrukket. Justits­ minister Frits Biilow fortalte en Gang, at hans Kompagnon — det var før Blilows Ministertid — Overretssagfører Bay, som bl. a. ogsaa skulde ordne Albertis Smøreksportforretning, efter at man paa Bays Kontor havde gennemgaaet Albertis Formuesforhold og ansat de mange Grunde, Teglværk m. m., som Alberti var Ejer af, til en skønsmæsig Værdi, gik til Alberti for at vise ham Specifi­ kationen over Ejendommene m. m. Alberti gennemgik den paagæl­ dende Specifikation meget nøje og havde forskellige Indvendinger at gøre med Hensyn til den ansatte Værdi, som han i nogle Tilfælde ansaa for at være for lav. Bay havde da gjort den Bemærkning til Alberti, at det jo i og for sig betød mindre, da det ved Realisationen jo viste sig, hvad de paagældende Ejendomme kunde udbringes i. Og da havde Alberti svaret: »Ja, det synes De maaske, men det er ingenlunde ligegyldigt for mig, for jeg regner med, at jeg skal blive i Stand til at betale hele Underskuddet.« Dette synes at tyde paa, at Alberti i hvert Fald paa dette Tidspunkt virkelig haabede paa, at han paany skulde komme i Besiddelse af en Formue, saa han kunde blive i Stand til at betale saavel »Den sjællandske Bonde­ stands Sparekasse« som Smøreksportforretningen, hvad han skyldte dem. Alberti boede vistnok en Tid hos sin Søster, Frøken Sophie Alberti, men lejede i hvert Fald senere et Værelse ude paa Frederiksberg. Jeg ved fra paalidelig Kilde, at Alberti efter en Annonce i »Ber- lingske Tidende« mødte hos den paagældende Dame, der vilde leje Værelser ud, og saa paa disse. De passede ham meget godt, og Betalingen havde han heller intet at indvende imod, men da den fornødne Aftale var truffen og Lejekontrakt skulde oprettes, sagde Alberti: »Men De kender mig aabenbart ikke, jeg er Alberti, og saa vil De maaske ikke leje Værelserne ud til mig.« Men Damen sagde: »Det gør ikke noget,« og Lejekontrakten kom i Stand.

7-