HolteD'Angleterre_1755-1925

*

HOTEL D ' ANGLETERRE

maatte kunne omplantes paa dansk Jordbund, med danske Musikere og med ham selv som Musikdirektør, Forspiller og Komponist. Et saadant Musikselskab faar han ogsaa dannet, 20 Personer ialt, og alle danske, og han arrangerer sig med Knirsch om Leje- maal af dennes store Sal for at give en „Koncert à la Strausz". Alt er klappet og klart, Koncertdagen er berammet, og Lumbye venter i Spænding paa at skulle træde frem for Publikum i Hotellets Sal. Da kuldkastes med et hele hans Plan, thi Kongen, Frederik den Sjette, døer den 3die December, hvorefter den deraf følgende Lande­ sorg forhindrer alle Koncerter og Teaterforestillinger i den første Tid. Straks efter at Kongens Død var rygtedes i Staden, udgik der Opfordring til et almindeligt Studentermøde i Hôtel d’Angleterre endnu samme Aften, og Iværksætteren af og Sjælen i dette Akademikermøde var den da 29-aarige Orla Lehmann. Denne var allerede da en kendt, offentlig Personlighed, der allerede tre Aar tidligere, den 4de November 1836, ved Trykkefrihedsselskabets Møde i Hôtel d’Angleterre havde anmodet Repræsentantskabet om at tage under Overvejelse at udvide Selskabets Virksomhed til den dansktalende Del af Sønderjyllands Befolkning. Det, hvad Orla Lehmann tilsigtede ved Mødet efter Kongens Død, var at udtale overfor den nye Konge, Christian den Ottende, Ønsket om politisk Frihed, og Lehmann nærede store Forhaab- ninger til, at denne, som jo havde givet Broderlandet, Norge, en fri Forfatning, ogsaa vilde skænke Danmark en saadan. Denne Udtalelse skulde finde Sted gennem en Adresse, som skulde overrækkes Kongen, og den, der affattede den, var Lehmann. Efter at denne havde faaet Adressen godkendt af et snævrere Udvalg, forelagde han den ved Mødet i Hôtel d’Angleterre samme Aften, men det gik ikke saa glat, som han havde tænkt sig, og mange Stemmer rejste sig mod den ytrede Tanke. Længe stod Lehmann i Hotelsalen ene i den stormende, lidenskabelige Drøftelse, men da kom Magister D. G. Monrad, den senere Minister og Biskop, ham til Hjælp, og det var første Gang, at denne Mand talte i en offentlig Forsamling. Adressen blev, trods stor Modstand, vedtaget og laa næste Morgen mellem 7 og 9 til Underskrift. Henved '250 akademiske Borgere underskrev Adressen, der samme Dag over-

1755 *

1925