HolteD'Angleterre_1755-1925

HOTEL D ’ANGLETERRE

*

mens Folk, bevæbnede med Økser, truede med at ville ødelægge den øvrige Del af Byen, saafremt Flaaden blev udleveret, men disse Uroligheder blev dæmpet i deres Udbrud ved den militære Magts Mellemkomst. Kavalleriet patrouillerede i Gaderne, og Kronprin­ sens Livkorps (o: Studenterne), der afløstes af Liniesoldaterne, besatte i nogle Dage Hotellet, foran hvilket der var udsat en stærk Vagt, ligesom Hovedvagten fik en Besætning af Artillerister til Betjening af de derværende 3 Kanoner. Hvordan det i denne Tid er gaaet Hotellets Gæster, ved man ikke videre om, men det har vel neppe huset andre end dem af Byens Borgere, som var blevet brandlidte ved Bombardementet. Laurids Engelstoft omtaler i sine Dagbogsoptegnelser, at Kon­ seilspræsident Kaas’ Hustru efter Bombardementet tyede til Raus Hotel, hvor hun ogsaa fik et Værelse, men hun var neppe flyttet derind, førend det tidligere omtalte Matrosopløb fandt Sted, og hun flygtede da af Skræk bort fra Hotellet og fik Logis hos Løbel i Hotel Royal. At Bombardementet skulde have givet Anledning til, at Folk lod deres Børn opkalde efter dette, lyder nu som en Fabel, men ikke destomindre giver Byens Daabsprotokoller for 1807 Syn for Sagn. Af Kirkebøgerne fremgaar det nemlig, at i Holmens Kirke døb- tes den 4de Oktober Drejersvend Gudmand Basse Lindholms Søn med Navnene August Bombardinus, og i samme Kirke døbtes den 13de November Overkrigskommissær og Chef for Søetatens Bog­ holderi P. R. C. Aagesens Datter med Navnene Bellona Bombar- dine (mindre kunde ikke gøre det end at sammenstille Krigsgud­ inden og Bombardementet). I Frue Kirke døbtes den 25de Ok­ tober Fuldmægtig j. G. Behmanns Datter, der kom til at hedde Hanne Juliane Bombardine, og i Trinitatis Kirke døbtes den 6te December Gartner J. E. Heberts Søn med Navnene Bombardus Ehrenfried. Det sidste Navn havde dog ingen Relation til Kapi- tuleringen, thi det var et af Faderens Fornavne. Efter Bombardementets Rædsler indtraadte — som altid efter en Krig — en Reaktion, hvor Folk dansede og morede sig paa bedste Maade og øste Glemsel af Lethes Vande.

1755* 1925

Made with